Vandring Sejlads Cykling Ridning Motion Tema
Luk
Gem
Aftentur i Lille Lyngby Mose
 
Den specielle og fantastiske natur er i fokus, når Naturstyrelsen og Hillerød Kommune inviterer på tur om Natura 2000.

Den specielle og fantastiske natur er i fokus, når Naturstyrelsen og Hillerød Kommune inviterer på tur om Natura 2000.

Der er mulighed for at komme med på en flot gåtur og blive klogere på naturen torsdag den 12. juni fra 18.30-21.00 i Lille Lyngby Mose. 

Naturstyrelsen og Hillerød Kommune inviterer i samarbejde alle interesserede med på turen, hvor der vil være fokus på Natura 2000-områder. 

Turen giver mulighed for at opleve noget af den særlige natur, som er grunden til, at Lille Lyngby Mose indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde - et Natura 2000-område. Der bliver også fortalt om arbejdet med at bevare områdets natur. Både om de regler og den Natura 2000-planlægning, der ligger til grund for det, og om nogle af de konkrete projekter i området. 

Undervejs på turen vil skovrider Jens Peter Simonsen og biologerne Mogens Holmen og Ida Dahl-Nielsen fra Naturstyrelsen samt biolog Kristian Søgaard fra Hillerød Kommune fortælle. 

Netop i år går arbejdet med at lave de nye Natura 2000-planer for perioden 2016-21 i gang. Gennem dialogen på vandringer som disse rundt om i landet ønsker Naturstyrelsen derfor også at hente idéer til udformningen af de nye danske Natura 2000-planer. 

Lille Lyngby Mose ligger i Natura 2000-område nr. 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. 

Alle interesserede er velkomne, og derudover er kommuner, regioner, organisationer og lodsejere, som vurderes at have en væsentlig interesse i de kommende Natura 2000-planer, inviteret. 

Mødested: P-pladsen nær Lille Lyngby Kirke, overfor Lille Lyngbyvej 27, Lille Lyngby. Turen vil være på ca. 5 km og gummistøvler kan være en fordel.

DEL |
 
AKTUELT ..VIS ALLE
Nu over 1900 vandreruter på Friluftsguiden

Hvis du godt kan lide at komme ud i naturen, så er der lige nu 1.932 vandreruter at vælge imellem på Friluftsguiden. Er du til cykling, ridning eller roning, så er der 651 cykelruter, 312 rideruter og ...

Mere tekst
Jan Woollhead / Webmaster team