Stirute 32 SYD, også kaldet Pøleåstien, fordi næsten halvdelen af den 15 km lange rute følger Pøleå. Det er den sydlige del af ruten mellem Hillerød, Helsinge og Tisvildeleje.
Stirute 32 NORD, også kaldet Tisvildestien, er den nordlige del af ruten mellem Hillerød, Helsinge og Tisvildeleje. Delstrækningen er 11 km lang og fører fra Helsinge til Tisvilde- leje. I Helsinge by følger ruten hovedsagelig cykelstier langs veje. Mellem Helsinge og Ørby benyttes kommunevejen og på den resterende strækning følger ruten hovedsagelig cykelstier, som er adskilt fra biltrafikken.
Ruten har overvejende en fast asfaltbelægning. Afmærkningen består af et cykelsymbol og rutenummer 32.
På slotspladsen foran Frederiksborg Slot er der forbindelse til Regional Cykelrute 31 mod Farum og Regional Cykelrute 33 til Gilleleje. I Tisvildeleje er der forbindelse til Regional Cykelrute 47, Nordkyststien, der går mellem Hundested og Helsingør.
VIS ALLE | Login