Download rute til gps udstyr (GPX filformat) / GPS-registreret rute

Himmerlandstien er etbableret på den nedlagte Løgstørbane. Ruten er Danmarks længste sammenhængende stirute på en tidligere banestrækning. Banen var oprindeligt sammensat af to jernbanestrækninger: Hobro-Aalestup-Løgstør samt den privatanlagte bane mellem Viborg og Aalestrup.
Strækningen fra Hobro til Løgstør blev indviet i juli 1893, og strækningen fra Viborg til Aalestrup blev åbnet i september samme år. I maj måned 1959 ophørte persontrafikken på Viborg-Aalestrup-stræningen, og i maj 1966 ophørte persontrafikken også på Hobro-Aalestrup-Løgstør-banen. I årene fremover blev banen kun brugt til godstransport. Det sidste tog kørte på banerne i 1999.
Det tog næsten 4 år at få banen nedlagt. Banedanmark har fjernet 82½ km spor, 5.500 tons jern, mest skinner og 130.000 sveller. Der er fjernet skilte, bomme og signaler i 256 kryds og overkørsler. Eneste udstyr, der er tilbage fra tiden med jernbanedrift, er broerne og kilometerstenene, der står for hver 100 m. På stien mellem Aalestrup og Løgstør angiver kilometerstenene afstanden fra Hobro, og mellem Aalestrup og Viborg angives afstanden fra Aalestrup.
I 2006 blev cykelruten etableret, senere er en række støttepunkter langs stien i form af madpakkehuse, shelterpladser mv. kommet til.
Stien er belagt med stenmel på størstedelen af strækningen i og omkring de større byer er stien asfalteret. Den vedligeholdes af hhv. Viborg og Vesthimmerlands kommune.
I Løgstør er der forbindelse til Limfjordsruten - den nationale cykelrute 12. I Viborg ender stien pt. i Vestermarksvej i industriområdet vest for Viborg. Der er skiltet herfra til banegården. Den sidste del af strækningen indtil Viborg Banegård forventes etableret i løbet af 2012.
Adgangsregler på stien: Himmerlandsstien er både for vandrere, cyklister. Ridning er tilladt i rabatten. Knallertkørsel på stien er ikke tilladt. Hund skal være i snor.
God fornøjelse.

Download rute til gps udstyr (GPX filformat)
/ GPS-registreret rute
VIS ALLE | Login
