UDSKRIV
Gyldenløves høj

Den kunstige forhøjning på Gyldenløveshøj.

Fortidsminde

Indtil sommeren 2007 blev Gyldenløveshøj regnet for det højeste punkt på Sjælland. Men da geologer havde målt efter, kom de frem til, at ukendte Kobanke ved Rønnede er 1,6 m højere, når den kunstige top på Gyldenløveshøj ikke regnes med. Her på toppen er anbragt en mindesten for faldne modstandsfolk.

Indtil sommeren 2007 blev Gyldenløveshøj regnet for det højeste punkt på Sjælland. Men da geologer havde målt efter, kom de frem til, at ukendte Kobanke ved Rønnede er 1,6 m højere, når den kunstige top på Gyldenløveshøj ikke regnes med. Her på toppen er anbragt en mindesten for faldne modstandsfolk.

Gyldenløveshøj er beliggende i kort afstand fra Skjoldenæsholm. Højen er opkaldt efter Ulrik Frederik Gyldenløve. Han har også skrev sig ind i skønlitteraturen ved sit ægteskab med Marie Grubbe i perioden 1660-1670. Ulrik Frederik Gyldenløve var søn af Frederik III og Margrethe Pape og altså halvbror til Chr. V. Ulrik Frederik Gyldenløve ejede Skjoldenæsholm fra 1683 til 1696.

Geologisk er højen en tydeligt afgrænset issøbakke, der rejser sig 15-20 m over det omliggende dødislandskab.

Selve højen er 121,3 meter over havet. Hertil kommer de sidste 5 meter, som menes at være tilført af fæstebønder i slutningen af 1600-tallet på ordre fra greve på Skjoldenæsholm Gods, Ulrik Frederik Gyldenløve. 

Landskabet hvor Gyldenløveshøj ligger er meget kuperet og der er flere høje ’tinder’ i nærheden – bl.a. Højbjerg på 118 m og skovbakke på 113 m. 

Hele området omkring højen er tæt skovbevokset og udsigten fra højen er derfor ret begrænset. 

På højen står en mindesten over de faldne modstandsfolk. Under 2. verdenskrig blev der med faldskærm kastet våbenforsyninger ned til frihedskæmperne. Den afsides beliggenhed i Skjoldenæsholmskovene gjorde området perfekt til nedkastninger. Derfor var stedet en af de mest benyttede modtagepladser på Sjælland. Men det var som bekendt ikke ufarligt at være frihedskæmper. Nogle måtte betale med livet som indsats. For dem som satte livet til ved arbejdet med våbenmodtagelser her, er denne mindesten rejst i 1948. Stenen og dens nære omgivelser blev restaureret i 2008.

Redaktør: Lars Frederik Berndt / Ringsted kommune
Opdateret den 04-05-12