Vandring Sejlads Cykling Ridning Motion Tema
Luk
Gem
Få en anderledes naturoplevelse ? Tæl kvælerplante!
 
Foto af Jacob Lausen
Planten med det drabelige navn, røllike-gyvelkvæler, findes i Danmark kun i Halsnæs Kommune. Igen i år vil Halsnæs Kommune gerne vide, hvordan bestanden har det. Har du lyst til at deltage i den årlige tælling af røllike-gyvelkvælere? Så mød op på Den Grønne Kile ved Klintevej 31, 3390 Hundested Fredag den 28. juni 2019 kl. 12. Den fredede røllike-gyvelkvæler kendes i dag kun fra to steder i Skandinavien: På Øland i Sverige og ved Hald Strand i Den grønne Kile i Halsnæs Kommune. Røllike-gyvelkvæler forsvandt tilsyneladende fra Halsnæs i slutningen af 1990?erne, men blev genopdaget i 2007, hvor der kunne tælles enkelte planter. Nu plejes arealet med tidligt høslæt for at sikre artens beståen og på sigt udbrede arten. Halsnæs Kommune har i samarbejde med interesserede borgere afholdt en årlig tælledag gennem nogle år. Planten har svinget meget i antal fra 90 til 646 eksemplarer. Sidste i 2018 var der 170, så vi håber på mange i år. Vi ved fra tidligere år, at børn plejer at være gode til at spotte planterne, så børn er meget velkomne til at deltage i tællingen. Inden tællingen giver vi en introduktion om planten og voksestedet til de fremmødte. Røllike-gyvelkvæler anvender ikke selv fotosyntese, men snylter på rødderne af almindelig røllike, der giver den vand og næring. Røllike-gyvelkvæler er fredet og må ikke plukkes, graves op, samles ind eller ødelægges.
DEL |
 
AKTUELT ..VIS ALLE
Sjællandsleden - 1.000 km vandrerute

Lige nu er tiden til at planlægge forårets vandreture. En mulighed er vandring på Sjællandsleden. Sjællandsleden er et system af vandreruter af regional betydning på Sjælland, Møn og Lolland-Falster. ...

Mere tekst
Jan Woollhead / Webmaster team