Rundtur vandring
Luk
Lynghøjsøerne er tidligere grusgrav, og det ca. 96 hektar store område er udviklet til et offentligt rekreativt naturområde. Der graves stadig grus i den midterste sø indtil slutningen af 2020, og derfor er der adgangsforbud til dette område.
Området støder op til Hyrdehøjskoven, der ligger umiddelbart vest for Roskilde.
I den vestligste sø findes badestrand, badebroer, sheltere, madpakkehus og hundeskov, hvor hunden kan løbe løs. Rundt om søerne er der gode stier.
Der er gode parkeringsmuligheder med indkørsel fra Lyngageren.