Ø-rige 
Det er altså et ø-rige, der færdes i. I den forbindelse er det vigtigt at forstå, at tidligere var det at bo på en ø ikke nogen hæmsko for at komme rundt.
Ja, det var ofte en fordel, idet det var meget lettere at komme afsted til vands end over land.- Vand forbinder. Land skiller! Lød det. Det var meget nemmere at sejle end at tage turen ad dårlige veje. Og lige præcis i denne sammenhæng havde Farø central betydning.

Farø og Farøbroerne 
Farøs mest markante træk er de to broer, som forbinder henholdsvis Sjælland og Farø, og Farø og Falster. Farøbroerne blev indviet i 1985 og har for altid ændret Farø fra at være en lille rimelig isoleret ø midt i Storstrømmen til at være et trafikknudepunkt af stor betydning.
Tidligere havde Farø betydning som overfartssted mellem Sjælland og Falster. Der sejlede færge mellem de tre øer.

Flinteaffald
Tag en tur langs stranden ud for den store grå bygning, som tidligere har været vejmuseum. Her er der gode chancer for at finde flinteafslag fra flintesmedens værksted. Mindst 6000 år gamle menneskelige efterladenskaber.

Vejen mellem Farø og Bogø 
Trafikken til Bogø og Møn foregik tidligere over et vadested mellem Farø og Bogø. Med Farøbroernes komme blev der bygget en vej, som forbinder Farø med Bogø og dermed med Møn.  

Bogø Vesterskov 
Bogø Vesterskov er en skov i sin spæde vorden. Plantet i foråret 2001. I gamle dage lå der en stor skov, her hvor træerne nu er ved at vokse op. Den blev fældet, da kongen – Christian den 7. i 1769 valgte at sælge Møn med omliggende øer. Bogøs bønder valgte nemlig at fælde Vesterskoven og sælge træet for at skaffe penge til at købe deres ø – og derved blive fri for at komme ind under et gods og en godsejer. Derfor har der i mange år eksisteret en Vesterskovvej, som førte ud i det blå – ikke ud i Vesterskov. Nu passer vejnavnet igen. 

Skåningebro 
Skåningebro er en lille havn bygget i 1873 som udskibningssted for sukkerroer. Denne sukkerroehavn betød samtidig en forbedring af Bogøs skibsmuligheder til Vordingborg og det øvrige Sjælland.