Knurrenborg Vang. (FOTO: Naturstyrelsen.dk)
Regional Cykelrute 36, også kaldet Langstrupstien, er en 14 km lang cykel- og motionsrute, der går gennem Knurrenborg Vang. Stien løber mellem udløbet af Nivåen ved fuglereservatet og Fredensborg Station og er i alt 14 km lang. Fra Langstrupstien kan man se det arbejde, der i en årrække er udført for at forbedre levevilkårene for dyr og planter i området. Man har blandt andet udlagt arealerne langs åen til græs, sørget for græsning af strandenge og fjernet træbevoksning. Formålet er at skabe en sammenhæng i natur og landskab gennem Nivådalen. Turen gennem Knurrenborg Vang er en flot og varieret skov med mange vådområder, lysninger og løvtræer.
Nivåfjorden med bopladser
Ved Nivåens udløb i Øresund har der tidligere været en fjordarm et stykke ind i landet. Den gav grundlag for bopladser for stenalderfolket. Fund fra Ertebøllekulturen ca. 6.000 år fvt. er saåledes gjort her. I Langstrup Mose kan rester fra bopladser stadig findes. Der har omkring den tidligere fjord og åen ligget mange gravhøje og stendysser, men de er alle forsvundet i dag. Stenene er bl.a. anvendt til byggeri af kongevejene.
Naturgenopretning
Man har gennem en årrække arbejdet på at forbedre levevilkår for dyr og planter i og omkring Nivå. Det er sket ved at udlægge arealerne langs åen til græs eller anden ekstensiv anvendelse, ved græsning af strandenge, ved fjernelse af træplantning m.v. Formålet er at skabe en sammenhæng i natur og landskab gennem Nivådalen. Ved gennemførelse af stien er det nu blevet muligt for borgerne at få denne naturoplevelse.
Se kortfolderen om Langstrupstien på www.fredensborg.dk
Opdateret den 17-11-13