Kom og hør om søen, der blev resultatet af Halsnæs Ildsjælepris 2020. Turen begynder kl. 19 og er en rundtur på ca. 2 km på skovvej og trampestier.
Halsnæs Kommune afholder kaffe med udsigt tur torsdag d. 25 august kl. 19-21 i Ullerup Skov. Kom med på tur og hør Ebbe Vitt Jensen og Knud Pedersen fortælle om naturpleje og om naturen i et vandhul. Knud og Ebbe modtog ildsjæleprisen i 2020 for deres arbejde for naturen i Halsnæs Kommune. Turen er ca. 2 km og en stor del af turen foregår på trampestier med højt græs. Ruten er ikke egnet for gangbesværede. Vi mødes på Ullerup Skovs P-plads på Torupvejen. P-pladsen hedder ”Ullerup Skov parkering øst” på Google Maps, og antallet af P-pladser er begrænset. Turen er en rundtur.
Vi forventer at se flere små tudser, som den på billedet.
Opdateret den 18-08-22