main menu
Svaleruten
Rundtur cykling - Længde 28 km - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Svaleruten er en natur-, kultur- og oplevelsesrute. Det er en sammenhængende cykelstiring på ca. 28 km, hvor der er forbindelse til cykelruter udenfor kommunen.

Ruten løber ad eksisterende cykelstier og trafiksanerede veje vekslende mellem by- og boligområder og park- og naturområder. 

Undervejs på ruten er der mulighed for opleve 44 turmål, blandt andet parker, naturområder, fortidsminder, bygningsværker, kunst i byen og meget mere. 

Afmærkning af Svaleruten

Udgangspunktet er Buddinge rundkørsel, hvor kilometreringen starter. Derfra kan man følge ruten rundt i Gladsaxe enten med uret ned ad Bagsværd Hovedgade eller mod uret ned ad Buddinge Hovedgade. 

Svaleruten er afmærket med et blåt cirkulært svalesymbol på hvid baggrund på asfalt og fortove. 

For hver 500 meter er der også angivet en kilometeranvisning. Kilometreringen starter ved Buddinge Rundkørsel og forløber med uret rundt på den knap 28 kilometer lange rute.   

Hvis man vælger at følge Svaleruten mod uret starter kilometreringen bagfra, dvs. at det starter med 0,0 ved Buddinge Rundkørsel og den første kilometerangivelse man møder på Buddinge Hovedgade er 27,5 kilometermærket, herefter 27,0 kilometermærket osv. 

Afmærkningen er foretaget således, at der er lavet markeringer ved retningsændringer på ruten. Det betyder at det kun er Svalemarkeringer ved kilometerangivelserne og hvor der skal foretages retningsændringer i vejkryds og lignende.

Afmærkning af ruten er udført på store dele af ruten, men der mangler afmærkning i Smør- og Fedtmosen, Bøndernes Hegn (Statsskoven), Bagsværd Sø og Lyngby Sø. 

Roter din telefon