main menu
Kløversti - blå rute
Rundtur vandring - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file

BLÅ RUTE 5,3 km • Kulturarv og sportsliv

Du starter din tur på 

1. Fisketorvet. Herefter går du videre til 

2. Nytorv. Torvet blev dannet efter en stor brand i 1804. Herfra fortsætter du til 

3. Rådhuspladsen, hvor rådhuset blev indviet i 1963.Ved indgangen er skulpturen Slagelse Pigen. Fortsæt til 

4. Smedegadeparken. En dejlig grøn oase om sommeren og skøjtested om vinteren. Fortsæt til 

5. Sct. Mikkels Kirkegård, som er byens ældste kirkegård. Kirkegården indbyder il en gåtur med fordybelse og ro. Du fortsætter til 

6. Slagelse Sygehus. Det første sygehus blev oprettet for private midler og taget i brug i 1857 og i 1894 overgik sygehuset til kommunen. Din rute fortsætter til 

7. Slagelse Stadion, som blev ombygget i 2012 med plads til 10.000 tilskuere og superligakampe. Stadionet er hjemmebane for F.C. Vestsjælland. Du fortsætter til 

8. Tennishallen, som rummer fire indendørs baner. Klubben har en historie, som rækker helt tilbage til 1899. Herfra går du videre til 

9. UV Hallen, som er en af byens sportshaller. Tæt på hallen ser du 

10. Frederikshøj friluftsteater, som bl.a. bruges til sankthans og friluftsgudstjenester, mens kælkebakken giver børn og voksne mange sjove oplevelser. Alternativ rute for barnevogne/kørestole er markeret med stiplet linje på kortet. Fra teatret fortsætter du til 

11. Teglværksgravene. Du kan se rester af gravninger efter ler, der ses som dybe huller i terrænet fra Antvorskov Teglværk. Herfra går du videre til 

12. Antvorskov Ruin. Ruinen er resterne af Antvorskov Kloster, som blev grundlagt i 1164 og beboet af munke fra Johanniterordenen. Slottet blev revet ned omkring 1814, og i dag er der kun ruinerne tilbage. Tæt ved ruinen ser du 

13. Hans Tavsens Mindesten, der er rejst til minde om hans tid som munk på Antvorskov Kloster. Hans Tausen kom som 12-årig i skole på Antvorskov Skole og blev senere munk her. Du kan ikke undgå nu at se den høje 

14. Flagstang. I 1969 rejste man den dengang højeste flagstang i Danmark til minde om historien om Dannebrog, der faldt ned fra himlen ved Valdemar den Stores korstog til Estland. Når du fortsætter din rute, kommer du til 

15. Liselund, der blev oprettet som privat menighedsskole i 1908. Liselund blev i 1944 beslaglagt og delvist ødelagt af tyskerne. I dag er det en selvejende kursusvirksomhed. Fortsæt til 

16. Slotsalléen, der i 1799 blev anlagt som en allé med fire rækker træer. Den daværende ejer af Antvorskov Slot stod for projektet. Herefter kommer du til 

17. Slagelse Lystanlæg, der blev anlagt i 1881 på baggrund af et privat initiativ. Det dejlige store anlæg med legeplads og et rigt dyreliv giver mulighed for ro og fred i naturskønne omgivelser, og om sommeren kan du nyde picnickoncerter med Anlægssøen i baggrunden. Gennem din tur i parken kommer du om til 

18. Østre Skole, der blev indviet i 1856 som en ny Borger- og Friskole. Skolen blev brugt som skole frem til 1981, men i dag bruges bygningen til aftenskole og Jobcenterkurser. Din tur fortsætter til Fisketorvet, hvor din rute startede.

 

 

Roter din telefon