main menu
Etape cykling - ruten er skiltet
Meget fine kalkmalerier i Højby Kirke. (FOTO: Niels Elgaard Larsen).
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
National Cykelrute 7 er Østdanmark på langs, fra Sjællands Oddes østjyske færgeforbindelser mod Rødby Havns forbindelser til Tyskland. En meget afvekslende cykelrute, der kommer gennem 3 naturparker og en række købstæder.
Denne etape: Højby Kirke, Højby Sø, Trundholm Mose, Lammefjorden

Højby Kirke 

Kirken er opført i 1100-tallet og normalt åbent i dagtimerne. Kirkens kalkmalerier regnes for en af den danske middelalders fineste billedillustrationer. 


Højby Sø

Fra kirkegården er der mod nord en flot udsigt over den genskabte Højby Sø, der blev tørlagt i 1869 og således har været udlånt til landbruget i 120 år. 

Trundholm Mose

Solvognen fundet under i 1902 under en pløjning i mosen. Den er fra ca. 1400 f. Kr. og en af Danmarks fineste bronzealdergenstande. Solvognen er udstillet på Nationalmuseet. En kopi, udført af sølvsmed Georg Jensen, kan ses på Odsherred Kulturhistoriske Museum. 

Lammefjorden

Nord for Gislinge ligger Lammefjorden – Nordeuropas største inddæmningsprojekt, som har givet værdifuld landbrugsjord, bl.a. med de kendte lammefjordsgulerødder. Ved Hagesholm midt i fjorden er opført en vindmøllepark med 127 m høje vindmøller – en del af Danmarks satsning på vedvarende energi. En landkanal løber langs med den inddæmmede fjord. Den tager imod vand fra de højere liggende dele rundt om fjorden. Her er godt at fiske, men husk at købe fiskekort.

Roter din telefon