Hvis du godt kan lide at komme ud i naturen, så er der lige nu 1.932 vandreruter at vælge imellem på Friluftsguiden. Er du til cykling, ridning eller roning, så er der 651 cykelruter, 312 rideruter og ... læs mere
Kildeskoven
Kildeskoven ligger på den jord som siden middelalderen har hørt til præstegården. Omkring en lille kilde lod provst Høegh træerne vokse op til en mindre lund. I 1820 solgtes 'Præstens Kilde' og med den lunden til Frederik Julius Kaas på Heslegård. Det blev pålagt den fremtidige ejer at plante et nyt træ for hvert træ, der blev fældet, samt at vedligeholde kilden. Overenskomsten blev stadfæstet ved kongeligt reskript i 1820.
Charlottenlund Slotspark og Skov
Slotshaven indeholder elementer fra flere forskellige havestilarter. Blandt de fine haveelementer er den lange elegante allé, som i dag fører fra Strandvejen til Charlottenlund Slot. Alléen er et eksempel på baroktidens retlinede havekunst. Det engelsk inspirerede haveanlæg rummer flere små bygninger, f.eks. det gamle ishus med udskårne isbjørnefigurer over indgangen. En anden seværdighed er det idylliske gule og stråtækte bindingsværkshus, som gennem tiderne har været brugt som både vaskehus og jagtstue for Livgarden.
De to store lærketræer på plænen bag slottet er Danmarks ældste og har dannet grundstammen for hele Danmarks lærketræsbestand. Disse træer er næsten lige så gamle som Charlottenlund Slotshave.
Strandlund
Området hørte oprindeligt til landsbyen Gentoftes overdrevsjord, men blev udskilt i 1753. Sammen med et større areal omkring Strandvejen blev det solgt til tømmerhandler Niels Aagesen, der kaldte sin ejendom 'Constantia'. 'Strandlund' var en del af denne ejendoms strandmark.
I 1905 erhvervede fabrikant C. Holmblad grunden og lod det 'Strandlund' opføre, som skibsreder A.P. Møller købte i 1926. I 1937 købte A.P.M. også nabogrunden 'Vennerslund', der havde tilhørt H.N. Andersen, stifteren af Ø.K., hvorfor de to grunde 'Strandlund' og 'Vennerslund' under et kaldes skibsredergrundene. I 1973 købte Gentofte Kommune grundene og lod ældreboligerne 'Strandlund' opføre på den del af området, der er nærmest Strandvejen. Om sommeren er solbadning på plænen populært.
Øregård Park
Parken fungerer som nærrekreativt grønt område for kvarterets beboere og har stor havekunstnerisk værdi. Den er et eksempel på en romantisk have med de havearkitektoniske virkemidler, som kendes fra den engelske landskabshave. Parken rummer desuden mange skulpturer.
Kommunen erhvervede i 1917 Øregård og i 1918 åbnedes den 5,1 ha store park for offentligheden.
Hellerup Strandpark og Havn
Parkområde ved havnen sammensat af strandareal, haveanlæg med rose- og staudehave, tennisbaner, legeplads og lystbådehavn. Anlægget er tegnet af G.N. Brandt.
Staudehaven blev indviet i 1912 og bestod på det tidspunkt af en græsplæne kantet med lange bede med stauder. I 2004 blev staudehaven renoveret, og der blev anlagt flere indgangspartier gennem staudebedene til græsplænen. Staudehaven har nu ca. 100 forskellige staudesorter udvalgt ud fra kriterier som robusthed og frodighed.
Nær staudehaven ligger rosenhaven vinkelret på Øresund med bænke og udsigtspladser. Rosenhaven blev indviet i 1918.
Strandparken og havnen er anlagt på en del af strandengen, som ved udskiftningen blev tillagt Onsgården. I 1907 erhvervede kommunen et areal af strandengen og foretog på strækningen mellem Onsgårdsvej og Strandparksvej en opfyldning og udretning af kystlinien. Derved fremkom en lille vig på den midterste del. Her blev Hellerup Lystbådehavn anlagt, og på det bagvedliggende, opfyldte areal anlagdes Hellerup Strandpark.
Hellerup Strandparks internationale anseelse beror netop på, at mange funktioner er samlet i et anlæg, og at parkens udformning stimulerer til samspil mellem anlæggets dele. Anlægget regnes for at være Danmarks første park, som bevidst er anlagt ud fra funktionalismens filosofi.
Hellerup Kirkegård
Kirkegårdsanlægget er præget af den tradition, der var fremherskende frem til midten af 50erne, nemlig den individuelt anlagte familiegrav, hegnet af stedsegrønne hække. Her er en stor rigdom af detaljer i beplantning og monumenter, der sammen med de store træer og hækplantninger giver karakter og stemning.
De ændrede begravelsesskikke har gennem de senere år i særlig grad sat sit præg på denne kirkegård. Man vil på sin vandring gennem kirkegården kunne glæde sig over, at kirkegården har udviklet sig, mens mange af de minder, fortiden efterlod, stadigt bevares til glæde for de mange besøgende.
Kirkegården blev indviet den 4. februar 1912. Allerede i 1908 købte kommunen et areal af Ibsenske Jorder og udlagde det til kirkegård.
Gentofte Hospital
Hospitalet blev under navnet Københavns Amtssygehus i Gentofte indviet i 1927, og blev internationalt berømt for sin fremsynede og gennemtænkte arkitektur. Oprindeligt var det en bebyggelse med flere grønne gårde imellem husene, da man fandt det vigtigt, at patienterne havde adgang til grønt, lys og luft. Det har været glemt i mange år, men i dag er man igen begyndt at få øjnene op for det grønnes sundhedsmæssige betydning.
Kilde: Grøn Guide Gentofte
