main menu
Baneruten
Rundtur vandring - Længde 5 km - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Den blå Kløversti kaldes Baneruten, fordi den tager dig en tur med syd for jernbanen. Banen fra 1847 kan ses som et symbol på Glostrups udvikling

Ruten starter ved Glostrup Kirke, der blev opført i 1100-tallet og siden er ændret en række gange bl.a. i 1500 og 1700 tallet. Turen fortsætter ud til Ringvejskrydset. Herfra fører den dig over på den anden side af banen ad Søndre Ringvej. Når du følger Stationsparken, går du forbi L'Oréalbygningen, som tidligere husede Hartmanns Frølager. Bygningen er tegnet af Gotfred Tvede og stod færdig i 1919.

Dernæst når du til den karakteristiske bygning, som blandt andet huser Retten i Glostrup. Bygningen var tidligere Amtsgård for Københavns Amt. Du passerer også den adresse, hvor Sunlight i sin tid husede olie- og senere sæbeproduktion. Herfra fører ruten dig forbi etageejendommen Koldinghus fra 1905, hvor der tidligere lå en blandet landhandel.

Efter Gas- og Vandværket er det tid til et pusterum ved Naturlegepladsen på Ørnebjergvej, inden turen går tilbage over banen og op igennem Byparken. Når du forlader Byparken, kommer du forbi Park Hotel på højre hånd. Herefter fører ruten ad Gerdasvej og op forbi Glostrup Shoppingcenter. Foran Hovedindgangen til Glostrup Shoppingcenter finder du nedlagt i fliserne en gammel møllesten, der er det eneste, der er bevaret fra den gamle mølle.

Roter din telefon