main menu
3 slotte og 3 havne
Rundtur cykling - Længde 24 km - ruten er ikke skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Ruten er lavet af den lokale cykelforening og tager dig med forbi 3 slotte og 3 havne på turens små 24 km.

Turen foregår udelukkende på asfalt.
Start ved Frivillig-centeret rundt om biblioteket ad Christiansgade tv ad Frederiksgade, th ad Hostrupsvej forbi Milnersvej og under jernbanen ad cykelstien op ad Carlsbergvej og th ad Københavnsvej. tv ad Overdrevsvejen. Lige ud
over Isterødvejen og th ad Kulsviervej. Tv ad Byskellet mod Grønholt. Følg Byskellet der drejer til højre og går over i Grønholtvej. Videre ad Grønholtvej forbi den første havn: Grønholt lufthavn!
HErefter videre gennem Grønholt, forbi kirken og tv ad Præstemosevej mod Fredensborg gennem skoven. Stop evt. ved forsvarsværket Motten. Videre frem til Kongevejen i Fredensborg. Tv over jernbanen og Hillerødvejen og videre op ad Slotsgade til Fredensborg Slot; - det første af de 3. - Efter at have hilst på vagten, prinsen og prinsessen, tilbage forbi kroen og th ad Slotsvænget ned mod Esrom sø. Her går det ned ad bakke!
Ved søen tv ad Sjørupvej forbi Fredensborg Havn og Sjørup Havn; - det var nr. 2 & 3 af de tre havne. Videre frem ad Sjørupvej gennem Sjørup og th ad Hillerødvejen. Rundt i rundkørslen forbi Stenholtsvej og ligeud ad Hillerødvejen, der skifter navn til Fredensborgvej. Videre ad Fredensborgvej over Isterødvejen, over jernbanen og th ad
Rendelæggerbakken. Forbi Badstueslottet og Frederiksborg slot; - det var nr. 2 & 3 af de tre slotte. Tv ad søstien rundt om slotssøen, forbi torvet; - vi regner ikke ”færgehavnen" i Slotssøen for en havn, fordi der kun er en anlægsbro, - og tv ad Murer Tonny's Stræde, over gågaden og ad Frederiksgade til Nordstensvej. Forbi biblioteket og tilbage over Nexø’s Plads til Frivilligcenteret.

Roter din telefon