main menu
R40 Hammer Bakke - Holbæk via Orø
Etape cykling - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file

Hammerbakke

Ved Hammerbakke er der færgested til Orø. Hammergården var tidligere ejet af billedhugger og frugtavler Hans Syberg (1895-1979). Nu er den ramme om ”Friluftsforeningen Hammergårdens” aktiviteter. Fra Hammergården er der en flot udsigt til Holbæk og Orø og de to holme Rønø og Lindholm.

Hestebedgård

Hestebedgård er en gammel slægtsgård der har været i familiens eje fra 1713. Bygningerne er ikke særligt gamle men alligevel bevaringsværdige fordi der kun er sket få og tidstypiske ændringer de sidste 50-100 år.

Orø Kirke

Orø Kirkes kor og skib er opført i senromansk tid af kampesten med tilhugne kvadre på hjørner og omkring døråbninger samt vinduesindfatninger af kridt og munkesten. Begge de rundbuede døre er bevaret, norddøren er tilmuret. Der kan spores otte oprindelige vinduer i murværket, de er svagt tilspidsede, hvilket tyder på, at kirken er opført sent i 1100-tallet.

Østre Anlæg

En af Holbæks ældste parker, organisk udformet med central sø. Fra gammel tid tjente søen som vådområde, hvor byens dyr blev vandet.

Holbæk Musuem

Hver købstad med respekt for sig selv har et bymuseum. Holbæk Museum er et enestående bygningskompleks med 12 gamle bygninger midt i byen. Museet rummer bl. a. gamle bondestuer, købmandsgård, arbejderlejlighed fra 1940’erne og Knabstrup-keramik.

Skt. Nikolai Kirke

Skt. Nikolai kirke var i middelalderen den ene af Holbæks tre kirker. Den lå nær ved skibsbroen, nederst på Ahlgade, og var opkaldt efter Nicolaus, biskop af Myra i Lilleasien (død ca. 350), de søfarendes og børns helgen i den katolske kirke.

Sortebrødreklosteret

Midt i Holbæk ligger Sortebrødreklostret sammen med Skt. Nikolaj Kirke. Klostret blev bygget i middelalderen af tiggermunke og var, da det var størst, et firefløjet anlæg omkring en åben klostergård. Munkene levede på stedet indtil 1535, hvor de blev sultet ud af byen af byens borgere under borgerkrigen mellem Christian d. 3. og Christoffer af Oldenburg.

Strandparken i Holbæk

Hyggelig park med mange arter af træer.

Roter din telefon