main menu
Rundtur i Snævret
Rundtur vandring - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Gribskov med Esrum Sø er dele af det tidligere krongods. Området er statsejet og administreres af Naturstyrelsen. Gribskov er med sine 5.600 ha den næststørste af vore gamle skove. Storheden og de afvekslende forhold giver mange og varierede oplevelsesmuligheder - f.eks. en familietur til nogle af de gamle kulturminder eller en stille vandretur i skovens dyb. Ruten er markeret med gule pletter.

Esrum kanal og Væltningen

Væltningen er resterne af den (nu udtørrede) kanal, som i begyndelsen af 1800- tallet blev gravet fra Esrum Sø til Dronningmølle ved Kattegat for at lette transporten af brænde fra Gribskov til hovedstaden. Det var i Snevret Skov, man omlastede brændet fra den øvre til den nedre kanal. Omladningen fandt sted ad en slidske, Væltningen, som brændet blev kuret ned ad. Stedet ses endnu, som et ca. 4 m dybt krater, i hvis bund den nedre kanal starter sin færd mod Dronningmølle.

Inden man når Væltningen passeres Storedam og Vendedam. Sidstnævnte blev sandsynligvis brugt, når de tømte pramme skulle drejes rundt før turen tilbage til søen. Ligeledes passeres resterne af Stampemøllen, hvor et vandhjul udnyttede kraften i kanalens vand i en krudtmølle, anlagt under krigen mod England 1807-14. Senere blev møllen omdannet til valkeri til filtning (valkning) af militær klæde. Også sliberi har der været, og en stor smuk slibesten ligger stadig på stedet.

Frøplantage

Langs vejen ses en stor, yngre bevoksning af rødgran, plantet i 1983. Træerne er podninger, som stammer fra mange udvalgte, særligt smukke rødgraner fra overalt i landet. Plantningen anvendes som frøplantage til produktion af granfrø af særlig god kvalitet.

Roter din telefon