main menu
Rundtur i Strøgårdsvang
Rundtur vandring - Længde 6 km - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Gribskov med Esrum Sø er dele af det tidligere krongods. Området er statsejet og administreres af Naturstyrelsen. Gribskov er med sine 5.600 ha den næststørste af vore gamle skove. Storheden og de afvekslende forhold giver mange og varierede oplevelsesmuligheder - f.eks. en familietur til nogle af de gamle kulturminder eller en stille vandretur i skovens dyb. Ruten er markeret med gule pletter på træerne

Toggerup Enghave

Stedet har navn efter gården Toggerup, der lå godt et par hundrede meter nordvest for Store Gribsø. I Enghaven blev der gravet kildekalk, som findes i store mængder et par meter nede. Bønderne brugte det til kalkning af landbrugsjorden, og noget blev også anvendt i skoven. Den gamle kalkgrav var helt tilgroet, men i 1985 blev den igen lavet til en lille sø til glæde for både dyr og mennesker. Vandet bliver presset direkte op af jorden. Det er kalkrigt og helt frit for forurening. Engen udenfor afgræsses med kreaturer.

Nydam

Siden 1996 er Nydam blevet slået og høet fjernet fra engen. Det har betydet mere end en fordobling af plantearter og dermed en rig og spændende flora. Det er Strøgårdsvang Høslætslaug, et frivilligt laug, der hvert år omkring 1. juli slår engen med le og sætter høet i hæs. Senere slæbes det tørre hø ud. Nyd den smukke eng, men undgå at gå ud i juni, så græsset ikke trædes ned før høslettet.

Store Selbæksmose

Store Selbæksmose har tidligere været drevet med høslæt, hvor omegnens bønder høstede hø til foder. I 1966 blev området afvandet og tilplantet med rødgran, som så mange andre enge og moser i Gribskov er blevet det siden 1800-tallet for at øge træproduktionen. Denne udvikling bliver nu vendt. Mange af de tidligere vådområder bliver genetableret til gavn for områdernes dyre- og planteliv. Rødgranerne i Store Selbæksmose blev fjernet i 1999. Det er nu besluttet, at området skal have lov til at udvikle sig frit, og det vil antagelig ret hurtigt vokse til med selvsået el, birk og pil.

De små diger langs Havrebakkevej

Mellem de yngre bøge ses resterne af et gammelt jorddige, som følger skovvejen. Diget har været skellet mellem to gårde Tibberup og Strøgård. Gribskovs gamle bebyggelser er for længst nedlagt, men digerne og sporene efter husene, markerne og kulmilepladserne er stadig bevaret i skoven – små undselige mindesmærker fra skovbøndernes tid.

Flådeegene

De store, skorpede ege er gamle. De blev plantet ca. 10 år efter at englænderne erobrede den danske flåde i 1807. Der måtte plantes mange egetræer for at sikre forsyningerne til fremtidens skibe. Nu er træerne klar til brug, men linieskibenes tid er forbi. Skibene ville i øvrigt være blevet ganske dyrebare i materialer, for et linieskib krævede 2.000 fuldvoksne ege, og i dag indbringer en stor, fejlfri eg over 30.000 kr.

Frederiks II's Kanal

Siden Middelalderen er der gravet kanaler ind til Frederiksborg Slotssø. Kanalerne ledte vandet til søen fra åer, bække og skovsøer i området nord og syd for Hillerød. Den længste kanal, der blev påbegyndt i 1576, startede helt oppe ved Store Gribsø. Vandkraft var den tids energikilde, og Frederik II var villig til at betale store summer for at holde Slotsmøllen i gang og for at få vand til slottets fiskedamme og vaskeri. Jordarbejdet har været kolossalt, og skovlen var eneste redskab! Måske var arbejdskraften ikke så dyr endda, for svenske krigsfanger deltog – deraf navnet ”Svenskegrøften”. 

Fruebjerg

Her, 65 m oppe, er der en storslået udsigt ud over landskabet med Arresø i det fjerne. Fra 1896 til 1935 var Fruebjerg rammen om de store, nationale Fruebjergmøder skabt af Holger Begtrup, der grundlagde Frederiksborg Højskole i Hillerød – den nuværende Grundtvigs Højskole. Han kom fra Askov med Grundtvig og Hostrup som ballast og samlede tusindvis at tilhørere her på ”Nordsjællands Skamlingsbanke” under de grønne bøgekroner. Møderne har i nyere tid været ”genoplivet”.

Bøgedyrkning

Det store bøgeområde mellem Fruebjerg og Helsingevej hører til de flotteste i Gribskov. Bøgene blev plantet i perioden 1860-90. De har nu nået modenhed, og naturlig foryngelse (selvsåning) af bøg er de fleste steder på vej. Bøgene på selve Fruebjerg og vest herfor er langt ældre, antagelig fra selvforyngelser omkring 1820.

Roter din telefon