main menu
Rundtur ved Tinghussøen
Rundtur vandring - Længde 2 km - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Gribskov med Esrum Sø er dele af det tidligere krongods. Gribskov er med sine 5.500 ha den næststørste af vore gamle skove. Esrum Sø er med sine i alt 1.736 ha Danmarks næststørste sø. Turen er markeret med gule pletter på træer og sten

Tinghussøen og Gantekrogssøen

Gantekrogssøen blev i 1943 etableret på en tidligere skoveng ved opstemning af en stærkt vandførende bæk. Vandet fra søen, som stammer fra skovens grøftesystemer, ledes videre til Tinghussøen (udgravet i 1969) og derfra videre til Pøleåen og Arresø.

Mårum Enghave

Indtil de sidste landsbyer i skoven blev udskiftet i slutningen af 1700 tallet, blev Mårum Enghave brugt af skovbønderne som “enghave”, hvor man dels høstede hø til vinterfodring af husdyrene og dels skaffede brændsel og hegnsmaterialer ved stævning (nedskæring) af træerne. Efter stævningen skød træerne igen fra stubbene og dannede de karakteristiske flerstammede elle- og hasseltrunter, som man ser i enghaven.

Enghaven søges nu bragt tilbage til sit oprindelige udseende med græseng på de laveste partier og højbundsholme med spredte store træer og de oprindelige buske, såsom tjørn, benved, skovabild, hyld og hassel. Rødelle-trunterne, der stadig bærer præg af tidligere tiders stævning, skal drives som stævningsskov. Resultatet forventes at blive et meget varieret kultur/naturområde, med stor værdi for plante og dyreliv

Den urørte skov

Området er i år 2000 udlagt som urørt skov i henhold til naturskovsstrategien. Denne strategi er udarbejdet af Naturstyrelsen med det formål at sikre danske skove, som er selvgroede og efterkommere af den oprindelige naturskov. Alene for Gribskov er knap 1200 hektar eller 20% af arealet udpeget under strategien.

Den “urørte” skov bærer her stadig kraftigt præg af den tidligere intensive skovdrift. Ved den seneste hugst er der efterladt en del træ i skovbunden ligesom grøfterne på arealet er kastet til for at skabe en højere vandstand. Begge dele forbedrer mulighederne for et rigere plante og dyreliv. Nu er arealet så overladt til naturen selv, og det bliver spændende at følge det i fremtiden !

Fortidsminder

Indtil udskiftningen i slutningen af 1700 tallet lå der spredte landsbyer og gårde i Gribskov. Lidt inde i egebevoksningen kan man se et meget smukt og velbevaret, dobbelt gærde fra en af disse bebyggelser, gården ”Kistrup”, som lå inde bag diget. Gården blev nedlagt allerede i starten af 1700 tallet. Den var en af de mange bebyggelser, der måtte give plads for Frederiksborgstutteriet og det militære rytteris krav på jord. Nye gærder blev opsat for at hegne arealerne. De skulle holde skovens vildt og gårdenes husdyr ude fra de dyrkede marker.

I Gribskov er sporene efter 20 gårde og landsbyer, huse, gærder og marker bevaret i skovbunden. De er nu fredet som fortidsminder.

Roter din telefon