main menu
Nykøbing F - Historisk rundtur
Andre ruter vandring - Længde 5 km - ruten er ikke skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Historisk rundtur i gennem Nykøbing F - filen skal downloades. Turen består af en række "waypoints" til hvilken der er knyttet en historie - Du kan læse de 5 første historier i den detaljerede beskrivelse eller få alle historierne i pdf filen nederst

1)    Tovet: Torvets eksistens kan føres helt tilbage til tidlig middelalder. Beliggenheden af den oprindelige, romanske kirke i Torvets nordre udkant er påvist arkæologisk ved flere lejligheder. Ved installation af en ny vandkunst, udført af Egon Fiseher i 1990, dukkede kælderen til et middelalderligt stenhus op. Det er fristende at slutte ud fra byggeriets kvalitetsniveau og beliggenhed, at der kunne være tale om det første rådhus. Som købstadens midtpunkt har Torvet fra middelalderen også dannet ramme om de ugentlige torvedage og de årligt tilbagevendende markeder. I århundredets begyndelse var de handlende så talrige, at de bredte sig i det tilstødende kvarter, og de fordelte sig således: Torvet var forbeholdt slagterne, og i Nobelstræde og det for enden heraf beliggende Grønttorv blev grøntsager og blomster falbudt. Engang hed dette lille torv Gammel Kirkegård, idet kirkegården omkring middelalderkirken har strakt sig helt herned, hvor byen næsten endte. I dag domineres Torvet af de to funkisbygninger fra 1930'erne på hvert sit hjørne:

2) Tovet sydlig ende: Industribygningen er opført af Industri- og Håndværkerforeningen i 1936 ved arkitekt T. Rue som erstatning for forgængeren, der brændte. Ud over hotel m.v. rummer bygningen også byens Teater, bl.a. berømt for sine sommerrevyer.

3) Tovet nordlig ende: E. Nobels Tobaksfabrik startede i 1835 i bygninger opført langs Nobelstræde (nedrevet i 1979) og indtog efterhånden flere af bygningerne på Torvets nordside. Som kronen på værket opførtes bygningen på hjørnet af Vestensborg Alle i 1939. Virksomheden flyttede ud i industrikvarteret i 1974. Bemærk den gamle dørhammer med inskription i facaden på Torvet 9; inskriptionen lyder: "Andreas Bech Skomagermester & Garver Opførte denne Bygning MDCCCXXXVIII" (1838). Den blev i 1967 restaureret af Kulturmindeforeningen.

4) Slotsgade 15: På bygningen Slotsgade 15 er opsat en mindeplade, der markerer, hvortil købstaden oprindelig gik, og hvor slotsgrunden begyndte. Pladen er tegnet af arkitekt C. E. Dam, opsat i 1943. Herfra ville man indtil 1767 kunne have set Nykøbings smukke renæssanceslot knejse foran sig.

5) Gl. Toldbod: Gaden Gl. Toldbod var udfaldsvejen mod nord og førte således vesten om Slottet. Bygningen 19-21 kaldes Vandmøllehuset og er bygget efter Slottets nedrivning på grunden, hvor Slotsvandmøllen arbejdede med vand fra Tingsted å, kanaliseret gennem og opdæmmet i voldgraven.

6) Slotsgade 37: Bygningen med "Slotsporten", Slotsgade 37, med en hyppig forekomst i fundamentet af genbrugsgranit- og teglsten fra Slottet, er ligesom nabohuset, Ting- og Arresthuset, anlagt på den tidligere slotsgrund. Sidstnævnte blev opført i 1873-74 som Råd- og Arresthus, tegnet af arkitekt Vilhelm Tvede. I begyndelsen af 1900-tallet udflyttedes byadministrationen til de nyopførte bygninger i kvarteret Skolegade/ Dronningensgade.

7) Sidste slots ruin: I anlægget på hjørnet af Slotsgade og Strandboulevarden ses i dag den beskedne ruin af middelaldertårnet, Fars Hat, det sidste levn af slotskomplekset. Her er opsat en orientering om Slottet samt et kort med Slottets omtrentlige beliggenhed indtegnet på et nutidigt kort.

Roter din telefon