main menu
Sengeløse
Rundtur cykling - Længde 13 km - ruten er ikke skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Denne tur går gennem de gamle landsbyer Vridsløsemagle, Sengeløse og Høje Taastrup. Man kan læse mere om byerne i vandrepjecerne af samme navn.

På ruten passeres:

1. Høje-Taastrup Rådhus er tegnet af arkitekt Robert Rasmussen og taget i brug i 1981-82. Skulpturen Thorshammer er skabt af Børge Jansberg.

2. Dansk Teknologisk Institut servicerer blandt andet virksomheder med forskning og rådgivning.

3. Hakkemosen. Et 50 hektar stort område, som er dannet af den gamle grusgrav efter Hakkemose Teglværk (fra 1909-1912 var forfatteren Morten Koch direktør). Slyngstier og oplevelsesruter er anlagt.

4. Helgeshøj. En bronzealderhøj.

5. Sengeløse med gadekæret. Registreret i 1178. Betød oprindeligt 'beboerne på græsgangen ved søen'. Gårdene har et meget ensartet præg.

6. Skolestien ved Engbrinken. Sti bag præstegården. På præstegårdsengen er der et Kogræsserselskab fra 1991, som er naturpleje og baseret på 32 familiers andel i 8 kalve, der afgræsser det fredede område.

7. Sengeløse Kirke. Opført i 1100-tallet og indviet af biskop Absalon. Bemærk frihedsstøtten til venstre for våbenhuset. Den blev rejst i 1797 af taknemmelige bønder til ære for godsejer Lauritz Lassen af Katrineberg. En tak fordi han lod dem købe jord og gårde.

8. Sengeløse Skole. Indviet i 1925, var den første afløser for landsbyskoler i Danmark.

9. Høje-Taastrup Kommunes driftsby. Historisk har driftsbyen været en fabrik som lavede betonelementer. Hakkemosen paseres igen.

10. Affaldsværket på Lervangen. Fra 1989-2002 centrum for VEGAs aktiviteter (Vestegnens Genanvendelses- og Affaldssamarbejde). I dag en del af Vestforbrændingen. Derudover base for Høje-Taastrup Kommunes genbrugsplads.

11. Høje Taastrup Landsby. Taastrup betyder oprindeligt 'Thorsteins Udflytterbebyggelse'. I præstegården blev Roskildefreden mellem danskerne og svenskerne forhandlet den 16. - 18. februar 1658. Læs mere i pjecen 'Historiske vandringer i Høje-Taastrup'.

Tekst fra folderen 'Seks dejlige Cykelture' udgivet af Høje-Taastrup Kommune.

Roter din telefon