main menu
Kroppedal
Rundtur cykling - Længde 18 km - ruten er ikke skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
En lang, men skøn tur gennem et malerisk landskab. Man kommer også ud til Vestskoven og Kroppedal Museum.

På ruten passeres:

1. Høje-Taastrup Rådhus er tegnet af arkitekt Robert Rasmussen og taget i brug i 1981-82. Skulpturen Thorshammer er skabt af Børge Jansberg. Ad stien under Halland Boulevard til Selsmosen og ad Kirkevej og Jernbane Allé til St. Vejleå.

2. St. Vejleåen løber ud i Køge Bugt.

3. Appevad Vadested.  Der hvor stien krydser Snubbekorsvej findes rester af den gamle alfarvej til Roskilde.

4. Vestskoven. En stor menneskeskabt skov på over 1.500 hektar og med 34 km stier - begynder ved Vridsløsemagle. De typiske danske og sydskandinaviske skovtyper er plantet i skoven siden 1967.

5. Kroppedal. Kulturhistorisk museum, der formidler historien fra forhistorisk tid til i dag. Ole Rømer, den verdenskendte danske astronom, boede og arbejdede i området.

6. Udsigtsplads. Fra museet køres forbi Ole Rømers observatorium. Herfra har du en fin udsigt ud over Ledøje. På pladsen findes en af Vestskovens lejrpladser og en stor statue af Ole Rømer (1644 - 1710)

7. Vridsløsemagle. 'Græsgangen ved bøjningen i terrænet'. Brødrene Bartholin kom omkring 1700 til landsbyen og byggede landstedet Pilenborg. Ole Rømer var deres svoger.

8. Snubbekorset (ved Snubbekorsvej) er rejst i 1230 af Eskild Snubbe Hemmingsen, godsejer på Bytteborg (Katrineberg i Sengeløse). Hans højgravide kone nedkom med sønnen Peder på den gamle Roskildevej syd for Vridsløsemagle. Eskild Snubbe rejste korset i taknemmelighed over den vellykkede fødsel af Peder. Det nuværende kors er genrejst i 1903 og står på en gravhøj fra bronzealderen. Fra cykelstien går en lile sti ind til korset. 

9. Pometet (æblemuseet). Hører hører til Den Kgl. Veterinære Landbohøjskoles forsøgslaboratorier på Snubbekorsvej. Her findes 700 æblesorter, heraf 200 danske.

10. Nordparken. Her findes ridecenter og agilitybane.

11. Dybendal. Gartneri. Herfra er der en stejl bakke til Helgeshøj Allé.

12. Ikeas vindmøller som er 22,2 meter høje og med et vingefang på 7,5 meter.

13. Roskildevej. Påbegyndt i 1770. Her står en 2,5 meter høj milesten fra Frederik V's tid (1782) og 170 meter mod Roskilde står 19 km-stenen. Ole Rømer stod bag denne opmåling langs vejene. 

 

Tekst fra folderen 'Seks dejlige cykelture' udgivet af Høje-Taastrup Kommune.

Roter din telefon