main menu
Hjertesti 7 km Vintersbølle, Nyråd
Rundtur vandring - Længde 7 km - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Tjek før du går!

Ruten er ikke afmærket.

Dele af stien kan være meget fugtig i vinterhalvåret og i fugtige somre.

Denne rute er kun delvist afmærket, så det er nødvendigt enten at printe kortet eller hente gpx-filen til din gps. Du kommer igennem bøgeskoven, følger kysten og hører både bølgerne fra Færgestrøm og de klukkende bække. Du passerer to spejderhytter og Beværterhuset. I skoven er flere fortidsminder. Blandt andet Valdemars Plads, en langdysse med skålhulninger. På starten og slutningen af turen kommer du rundt om det tidligere Vintersbølle Sanatorium. Her er en et fint parkanlæg.

Ruten starter ved pavillonen ved Vintersbølle Strand og slutter samme sted.

Du følger stien langs kysten gennem skoven over flere små bække og forbi Blegen indtil spejderhytten Dehnshytten. Her drejer du ind i skoven langs vandløbet og kommer ud på skovvejen. Et stykke oppe ad skovvejen drejer du ind til Beværterhuset. Du skal forbi Beværterhuset og henover Blegen og åen.

Bemærk at der i Beværterhuset kan købes kaffe, saftevand og kage søndag eftermiddag i sommermånederne.

På den anden side af åen drejer du til højre og følger stien langs bækken. Ved t-krydset drejer du til højre og kommer ud på den store skovvej. Du følger vejen ud af skoven og drejer til venstre ad stien ved det levende hegn ved Vintersbølle Overdrev.

Her følger du kanten af overdrevet indtil du når til vejen Clemensmindevej. Her holder du til højre og kommer op på bagsiden af Vintersbølle Plejecenter. Efter garagerne kan du følge skiltene rundt på resten af ruten. Ruten slutter ved Pavillonen ved Vintersbølle Strand.

Husk gode sko, der kan tåle at blive våde. Der er stejle skråninger på ruten, så pulsen kommer op.

Roter din telefon