Hvis du godt kan lide at komme ud i naturen, så er der lige nu 1.932 vandreruter at vælge imellem på Friluftsguiden. Er du til cykling, ridning eller roning, så er der 651 cykelruter, 312 rideruter og ... læs mere

Ishøj Strandpark: I 1980 ”voksede” Strandparken op af havets bund. I dag er Strandparken midtpunktet i et helt nyt fritids- og ferieparadis kun 15 minutter fra Københavns centrum. Ishøj Strandpark byder på 3 km lang sandstrand, indsøer, cykelstier, picnic-arealer, bålpladser og offentlige toiletter, der er åbne i sommerhalvåret. Strandparken huser desuden kunstmuseet ARKEN.
ARKEN – Museum for Moderne Kunst: ARKEN byder på moderne kunst, samtidskunst og en markant arkitektur. Museet ligger som et strandet skib, med stævn og sejl, på kanten af havet. ARKEN slog i 2008 dørene op for sin nye udbygning, og er med et samlet udstillingsareal på 5000 m2 et af Danmarks største museer. ARKENs samling hører til blandt de største samlinger af samtidskunst i den danske museumsverden.
Vallensbæk Havn: Vallensbæk Havn er en populær lystbådehavn med et indbydende havnemiljø. På havnen ligger ”Restaurant Krabben”.
Vallensbæk Strand: Vallensbæk Strand er en meget eftertragtet badestrand med gode parkerings-og toiletforhold. Stranden er børnevenlig.
Brøndby Strand: Brøndbys strand er en del af Køge Bugt Strandpark, der blev indviet i 1980. Strandparken er et rekreativt område, hvor du både kan fiske, nyde en is i havnen eller slappe af på den hvide sandstrand.
Brøndby Skyline: De karakteristiske højhuse på den 2,5 km lange Brøndby Strand skyline kan ses vidt omkring. De 12 højhuse i 15 etager ligger langt fra en svunden tid, hvor Brøndby Strand var et fiskerleje og oplandet bestod af skov- og landbrugsarealer. Højhusene er opført i 1970-72 i overensstemmelsemed det moderne industrielle samfunds idealer om funktionalisme. Skylinen gemmer en mangfoldighed – over 80 nationaliteter lever her side om side.
Middelalderlandsbyen: I Brøndbys Middelalderlandsby udfoldes livet som i 1300-tallets Danmarkmed smedje, klosterhave og gadekær. Landsbyen er en rekonstruktion, men under trækronerne bliver der sået, syet og smedet, bygget og støbt. Oplev landsbyen med duften af tjære og nyslået hø – til lyden af legende børn og smedehammer, der klinger mod ambolten i smedjen.
Cirkelhaverne: Set fra himlen ligner Brøndby Haveby et lagkageområde. Kolonihavegrundene er anlagt i cirkler, der hver især er delt op i ”lagkagesnit”. Påhvert enkelt stykke lagkage står der et kolonihavehus og inde i midten aflagkagen, kan man parkere sin bil. Området blev især kendt, da det kommed i bogen ”Jorden set fra himlen”.
Brøndbyvester Landsby: Brøndby er i dag en moderne forstad, men som to små oaser i midten af det hele ligger endnu de to gamle middelalderlandsbyer, som Brøndbyoprindeligt bestod af. Landsbykirker, stråtækte huse, stokroser, snoedeveje – Brøndbyøster og Brøndbyvester oser af idyl. Sammen med Brøndbyvestersgamle mølle vidner de om en svunden tid, og tæt ved liggerflere af de oldtidshøje, som i dag fortæller os, at der har boet mennesker iBrøndby i tusinder af år.
Brøndby Stadion: Brøndby er kendt for at levere fodboldtalenter i verdensklasse, ogBrøndby Stadion er hjemmebane for Brøndby IF. Brøndby Stadion hæversig stolt op fra det flade landskab og er med plads til 29.000 tilskuere detnæststørste stadion i Danmark.
Vestvolden: Københavns Befæstning blev bygget i slutningen af 1800-tallet for atforsvare byen mod et frygtet tysk angreb. Selve Vestvolden strækkersig fra Utterslev Mose i nord til Avedøre i Syd og løber gennem Brøndby,Hvidovre og Glostrup. Vestvolden fik ikke nogen lang levetid som militærtanlæg, men udgør i dag, som en del af Europas bedst bevarede hovedstadsbefæstninger, et stykke unikt dansk kulturarv.
Fredskrudtmagasin: Fredskrudtmagasinerne blev som en del af Vestvolden (1888-1892)bygget til at opbevare krudt i fredstid. I tilfælde af krig eller som under 1.verdenskrig blev magasinerne brugt til indkvartering af soldater. De storemagasiner fra 1904, hvori der er op til otte kasematter, kunne der i hverkasemat sove 36 soldater i køjer foruden de 18 mand, der lå på gulvet.
Brøndbyskoven: Den første del af Brøndbyskoven blev anlagt i 1950’erne. Idéen var attilføre den flade vestegn nogle af de landskabskvaliteter, som Nordegnener så rig på. I årene 2003-2005 fik Brøndbyskoven tilføjet en nydel, Bakkeskoven, og det samlede areal på 145 hektar skov er blevet etaf Storkøbenhavns åndehuller. Det er muligt at cykle på skovstierne, ogskoven har endvidere en afmærket ”hjerte-sti” og ridestier.
QuarkCentret: Quark Centret er Hvidovre Kommunes byøkologiske center. Centret fungerer som naturfaglig base, der formidler viden og information om naturog miljø til Hvidovres institutioner og folkeskoler.