main menu
Lyngby - Klampenborg
Etape vandring - Længde 10 km - ruten er ikke skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Turen er knap 10 km. Der kan være steder med blød bund. Ruten har ikke særskilt afmærkning, men følger eksisterende veje og stier.

I forbindelse med udbygningen af Københavns Befæstning blev der i 1886-88 opførten række oversvømmelsesanlæg, som skulle beskytte København mod angreb fra nord. Hvis fjenden kom, ville man lukke 11 millioner kubikmeter vand fra Furesø ud i en gravet kanal – fæstningskanalen – til Lyngby Sø og videre til Ermelunden. Herfra kunne man viaet system af dæmninger og sluser skabe kontrollerede oversvømmelser – en Nordre Oversvømmelse af de lave ”Lyngby Enge” mellem Ermelunden og Klampenborg, og en Søndre Oversvømmelse af de naturlige lavninger ned mod Utterslev Mose.

To lodrette furer i cementen på jernbanebroen ved afløbet fra Lyngby Sø til Mølleåen afslørerplaceringen af en sluse, der kunne lukkes, hvis man ønskede at dirigere vandet over i fæstningskanalen og videre til oversvømmelsesanlæggene. Fæstningskanalen gik i en bue nord om kirkegårdenog Lyngby Storcenter. Kanalen delte byen i to dele, og var kun forbundet med fire vejbroer. I tilfælde af krig skulle broerne og bygningerne nord for kanalen sprænges i luften, så de ikke kunne yde dækning for fjenden. Fra Lyngby til Ermelundsbakken blev fæstningskanalen ført gennem de lave arealer i Lyngby- og Thordals Mose. Øst for moserne gravede man gennem Ermelundsbakken. Stien følger fæstningskanalen, der var vandførende indtil 1928, men senere blev fyldt op. Hvor Ermelundsvej med en bro føres over dalen, var der et stemmeværk, som adskilte fæstningskanalen fra oversvømmelsesanlægget. I krigstid kunne der lukkes op for vandet, så det fossede ud i bassinet øst for vejen. Dæmning VI lå hvor Soløsevej krydser stien. Trappen syd for vejen fører ned til bassinet ved Jægersborg og Søndre Oversvømmelse. Dæmning I: Stien fører over den første afdæmningerne i den Nordre Oversvømmelse. Vandet fra bassinet vest for dæmningen kunne løbe rundt om den lille bakke nord for stien til et stemmeværk. Herfra kunne det fosse ned i bassinet øst for dæmningen. Klampenborgvej ligger oven på Dæmning II. Fra vejen kan man se en betonkonstruktion på dæmningens østside. Det er en ”styrteseng”,som skulle bremse hastigheden af det fossende vand, der løb over dæmningen og dermed forhindre dæmningen i at blive undermineret. Batterierne i Ordrupkrat skulle forhindre fjenden i at komme ud på dæmning I og II, og på to dæmninger, der lå ved galopbanen. Christiansholms Batteri: Fra Hvidørevej ses bagsiden af det trekantede fort, der skulle beskytte anlæggets fire østligste dæmninger. Der er senere bygget villaer oven på fortet. Dæmning V bliver i dag benyttet som perron på Klampenborg Station. Det kan dog være svært at se terrænforskellen mellem dæmningen og bassinerne.

Roter din telefon