main menu
Fiskebæk - Lyngby
Etape vandring - Længde 9 km - ruten er ikke skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Fra Fiskebæk til Lyngby er der ca. 12 km. Turen går gennem de smukke skove ved Furesø og ad Prinsessestien gennem Lyngby Åmose. Ruten er ikke afmærket med skilte. Da stien langs Furesø er meget smal og stærkt kuperet, kan den ikke anbefales for cyklister, der i stedet følger en rute ad de bedre skovveje og på cykelstier langs offentlig vej. Mountainbike på stien langs Furesø er ikke tilladt.

Nørreskov

De stejle slugter og skrænter ned mod Furesø har sikkert aldrig været opdyrket, så her i Nørreskoven har der været skov i over 10.000 år. Selvom de fleste af nutidens træer er plantede - eller afkom af plantede træer - kan nogle af skovens mange gamle træer godt nedstamme fra oldtidens urskove. Nørreskoven hører i dag under Naturstyrelsen Østsjælland.

Flådeegene

De højstammede egetræer er plantet i 1798. Navnet Flådeegene har de fået, fordi man dengang brugte eg som skibstømmer – og især til den danske Flåde blev der brugt store mængder egetræ.

Svenskebøgene

Svenskekrigene i 1658-60 gik hårdt ud over Nørreskov. For at skaffe brænde til de kolde vintre, fældede svenskerne næsten alle større træer. Men efter krigen voksede ny skov frem, og de gamle bøge vi ser i dag, er en rest af denne skov, der nu er over 300 år gammel. De gamle kæmper får lov til at forfalde til glæde for svampe, insekter og fugle.

Von Langens Plantage

I 1700-tallet var skovene voldsomt forhuggede, og da husdyrene havde lov til at græsse i de åbne skove, gik det også udover de unge træer. I 1763 indkaldte Frederik V en tysk forstmand, J.G. von Langen, til at forbedre kronens skove. Skovene blev indhegnede og opdelt i parceller. Desuden indførte von Langen mange nye træarter, bl.a. rødgran, ædelgran, skovfyr, lærk og ahorn.

I Nørreskovens sydøstlige ende kan man stadig se de sidste af von Langens træer, bl.a. flere imponerende lærketræer og to kæmpe ædelgraner, der er over 40m. og rager højt op over bøgetræerne.

Ahornen

Den store ahorn er fra ca. 1765 og har flere generationer af efterkommere omkring sig. Af de nye træarter, von Langen indførte, er ahornen det træ, der bedst sår sig selv på den gode lerjord.

Kollekolle

Oprindelig var Kollekolle en lille landsby, der omkring 1850 blev lagt ind under én stor gård. I begyndelsen af 1900-tallet var Kollekolle drevet som mønsterlandbrug med forædling af Rød Dansk Malkerace. I dag er ejendommen uddannelses- og konferencecenter.

Frederiksdal Storskov

Frederiksdal Storskov et en privatskov, der hører under Frederiksdal Gods. Fra 1668-1739 tilhørte skoven kongen. At jagt har været vigtig ses ved, at Frederik III i 1668 indhegnede hele skoven for at sikre sit private jagtrevir.

Skoven er meget kuperet med skrænter, slugter og et stort dalsystem midt i skoven. Her anlagde Christian V´s dronning, Charlotte Amalie, en række karpedamme. Dammene blev forpagtet ud, og i 1600-og 1700-tallet kunne Frederiksdal levere friske, ferske fisk som supplement til de saltede havfisk. Af de gamle fiskedamme er der i dag kun spor af dæmningsværker, den smukke Store Hulsø samt en lille dam nord for Kulhusvej, der er restaureret af Københavns Amt.

Furesø

Med en maksimal vanddybde på 37,7m er Furesø Danmarks dybeste sø. Det antages, at det enorme hul i Mølleådalen er dannet ved en kombination af forskydninger af kalklagene i undergrunden og de voldsomme kræfter fra istidens smeltevand. Furesø har fungeret som en kæmpemølledam, der har sikret en stabil vandføring i Mølleåen og dermed været en forudsætning for de store industrimøller langs Mølleåens nedre løb. Søens store volumen kan illustreres af, at det vand Mølleåen leder ud i Furesø har en statistisk opholdstid i søen på ca. 12 år.

Furesø har store naturværdier og er beskyttet af dansk og international lovgivning. På grund af årtiers udledning af spildevand blev søen meget næringsrig og uklar, med mange alger. I 2003 startede et stort restaureringsprojekt. Ilt pumpes ned til bunden, og der opfiskes tonsvis af små fisk. Disse fisk æder plankton dyrene, der  lever af de alger, som gør vandet uklart og skaber ubalance i søen.

Hjortholm

Middelalderborgen Hjortholm blev anlagt af Roskilde bispen ca.1250. Herfra administrerede han kirkens store besiddelser i Nordsjælland. Under Grevens Fejde i 1535 blev borgen skudt i stykker og senere fuldstændig nedbrudt.

Frederiksdal Mølle

I tilknytning til Hjortholm lå der en kornmølle. Fra 1649 var møllen ejet af kgl. rentemester Henrik Müller, der fik kongens tilladelse til at supplere kornmøllen med en kobbermølle med tilhørende arbejderboliger, bryggeri og kro. Senere blev kobbermøllen erstattet af en papirmølle og et stampeværk.

De fleste af de nuværende bygninger stammer fra 1880’erne.  I forbindelse med anlægget af fæstningskanalen blev møllen eksproprieret for at give plads til en sluse.

Det gamle Frederiksdal

Hvis man går op ad trappen til ”Den gamle have”, kan man se en markering af en lille jagt- og lystejendom, somFrederik III lod opføre, efter han i 1668 havde overtaget Hjortholm, som han omdøbte til Frederiksdal.

Frederiksdal Slot

Den hvide slotsbygning blev opført 1744-45 efter tegningeraf hof bygmester Nicolai Eigtved. Gehejmeråd J.S. Schulin havde for sine fortjenester modtaget Frederiksdal med tilhørende mølle og skove af Christian VI. Han lod den gamle jagt ejendom erstatte af det smukke slot og et storslået parkanlæg, der strakte sig fra hovedbygningen nedover Mølleåen til skoven syd for Nybrovej. Frederiksdal er stadig i Schulinfamiliens eje.

Fæstningskanalen

Da man i 1886-94 opførte den københavnske landbefæstning, var idéen den, at man i tilfælde af krig på få dage ville føre 10% af Furesøens vand (11millioner m³!) gennem Mølleåen til Lyngby Sø. Derfra skulle vandet via en gravet kanal oversvømme de naturlige lavninger, der strakte sig fra Utterslev Mose til Klampenborg. For at have styr på de store vandmasser måtte der bygges en række stemmeværker – det første ved Frederiksdal. Endvidere var det nødvendigt at rette Mølleåens mange bugtninger ud, og derfor har åen i dag karakter af en kanal.

Louisekilden

Det lille sandstensmonument, der er opført af Sophie Hedvig Schulin til minde om sin søster, er tidstypisk for 1700tallets ønske om at skabe rum i skoven forhengivenhed og eftertænksomhed. For at få stedet til at nærme sig omgivelsernes oprindelige udseende, har Københavns Amt genoprettet en slyngning på Mølleåen.

Lyngby Åmose

Indtil 1930´erne var mosen et åbent og sumpet område, men i dag er størstedelen af mosen dækket af sumpskov med el og birk. Enkelte steder holdes trævæksten nede for at bevare det rige dyre- og planteliv, der er af hængig af lys og varme. I den fredede mose vokser der næsten 300 forskelligeplantearter,  bl.a. hedelyng, mosebølle og kæruld.

Roter din telefon