Hvis du godt kan lide at komme ud i naturen, så er der lige nu 1.932 vandreruter at vælge imellem på Friluftsguiden. Er du til cykling, ridning eller roning, så er der 651 cykelruter, 312 rideruter og ... læs mere
Buresø, Bastrup Sø og Farum Sø
Buresø er den reneste af søerne. Her findes et rigt plantesamfund med omkring 20 arter af undervandsplanter, bl.a. den meget sjældne Stor Najade.
Bastrup Sø var tidligere præget af uklart vand, men efter at Fredriksborg Amt i 1995-97 udførte biomanipulation i søen, er den blevet væsentlig renere. Der blev opfisket i alt 7 ton fisk, og i flere omgange udsat geddeyngel.
Farum Sø var indtil slutningen af 1960’erne belastet af spildevand fra byen, men i dag ledes spildevandet til Stavnsholt Renseanlæg, og søens tilstand og fiskebestand er forbedret.
I alle tre søer er der gode muligheder for friluftsliv, bl.a.badeplads i Buresø og bådudlejning i Farum Sø.
Vandskellet
I en højde på 33,5 m over havniveau, mellem Buresø og Bastrup Sø, ligger vandskellet, hvor grundvandet føres i hver sin retning mod havet. Mod øst løber Mølleåen mod Øresund og mod vest er det Græse Å og Værebro Å mod Roskilde Fjord. I Ganløse Eged findes mange parallelle hulveje fra omlægninger af tidlige nord-sydgående vejsystemer.
Bastrup Tårnet
Tårnet er det største forsvarstårn i Nordeuropa. Det blev opført i tidlig middelalder, ca. år 1100. De tykke mure er resterne af et imponerende bygningsværk. Tårnet havde en god strategisk beliggenhed ved det nord-sydgående vejsystem mellem Roskilde og Helsingør, som passerede tunneldalene i vandskellet vest for Bastrup Sø.
Tårnet blev bygget på en høj banke ned mod Bastrup Sø. Mod syd, øst og vest var der stejle skråninger. Der var kun adgang fra nordøst, hvor en voldgrav fuldendte fæstningen. Frederik VII, der interesserede sig for den nationale historie, købte Bastrup Tårnet. For at bevare resterne af voldanlæg og omgivelserne af ruinen blev området fredet i 1940.
Øvre - og Nedre Hestetangs Mølle
Fra middelalderen blev vandkraften fra Mølleåen udnyttet til mølledrift. Den øvre mølle lå hvor Kalkværksvej krydser åen, og den nedre mølle ved broen nord for Kalkgården. Det var mindre kornmøller med møllehjul på omkring 1,5 m. I den nedre mølle, var der en kort overgang smedje, hvor vandhjulet drev en stor hammer. Møllen blev nedlagt i 1850’erne. Den øvre mølle blev nedlagt allerede i 1799, da mølleren fik tilladelse til at opføre en vindmølle, Nymølle.
Terkelskov har navn efter en møllerfamilie, som havde græsningsret i skoven. Grus- og kalkgravning i Terkelskov har efterladt et kuperet landskab. Kalken blev brændt til mørtel bl.a.til bygning af de kongelige slotte. Kalkgravningen i Terkelskov ophørte i 1869, udkonkurreret af Faxe Kalkbrud. Herefter blev området plantet til med skov. Råstofgravningen har også givet navn til Kalkgaarden, som indtil 1999 fungerede som et traktørsted.
Gedevase Bro
En „vase“ er et vadested gennem et vådområde. Med en blanding af grene og ris, jord og småsten skabte man tilbage i tiden en nogenlunde fast vej gennem vandløbet. Senere har en bro afløst vasen, men den gamle betegnelse er bevaret i navnet.
Gretesholm
En ås ved Gretesholm har dannet et næs ud i Farum Sø. Her ligger jættestuen på Gretesholm ved et af oldtidens vigtige overgangssteder. På bakken overfor jættestuen er der gjort fund af flinteaffald, skrabere, flækker og slebne tyknakkede økser.
Farumgård
Farumgård var oprindeligt, i 1300-tallet, en hovedgård ejet af biskoppen i Roskilde. Herfra kunne området styres. Efter reformationen i 1500-tallet overgik ejendommen til Kongemagten. Under hele enevælden benyttede kongen Farumgård som belønning til embedsmænd.
I 1704 overtog amtsforvalter Jens Rostgaard Farumgård. Han får den franske arkitekt Francois Dieussart, som også byggede Sorgenfri Slot, til at opføre den 3-fløjede hovedbygning, som kan ses i dag.
Klavs Nars Holm
Den lille ø i Farum Sø har ifølge sagnet fået navn efter Valdemar Atterdags hofnar Klavs. Kongen havde lovet ham en ø og for at holde sit ord, skænkede Kongen hofnarren den mindste ø i hele kongeriget. Mere sandsynligt er det dog, at holmen, en gang midt i 1600-tallet, har fået navn efter en beboer på holmen, som de lokale kaldte Klavs Nar.
