main menu
Hornbæk - Helsingør
Etape vandring - Længde 14 km - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Tjek før du går!

På et par strækninger følges veje, hvor der endnu ikke er stier. Her skal cyklister og fodgængere være meget opmærksomme, da biltrafikken om sommeren kan være tæt. Det gælder f .eks. ved Rågeleje, Munkerup og Dronningmølle.

Vandre- og cykelrute langs Nordsjællands kyst fra Hundested til Helsingør - i alt 69 km. Ruten er afmærket som cykelrute 47. Hvor vandrene ikke skal følge cykelruten, findes særlig afmærkning med blå-hvidt vandresymbol. Stien er ikke indrettet til kørestolsbrugere.

HORNBÆK PLANTAGE

Cykelruten gennem Hornbæk Plantage er lagt oppe på Stenalderens kystskrænt. De mange gravhøje fra Bronzealderen, får én til at føle sig hensat til fortiden, mens man gennem en persienne af træer ser udover havet. Plantagen anlagdes i 1793 som værn mod sandflugten. I regnvejr kan man evt. blive nede på asfaltstierne langs landevejen på plantagestrækningen.

TEGNERS MUSEUM

Ved campingpladsen i Dronningmølle brydes sommerhusbebyggelsen af en fredet grøn kile med en sti helt til Rusland! Stien fører gennem Pandehave Ådal lige ind til Rudolph Tegners (1873-1950) Museum og Statuepark. Her kan man gå på opdagelse efter bronzeskulpturer i lyngbakker med enebærbuske, der i sig selv er skulpturelle.

HELLEBÆK KIRKE

Hellebæk Kirke er bygget i palæstil med hvide mure og tag af blå, glaserede tegl. Den er først bygget i 1920, hvor den afløste et kapel på Hellebækgaard, hvorfra kirkens interiøre stammer.

GEVÆR- OG KLÆDEFABRIK I HELLEBÆK

Hellebæks bagland er som navnet siger rigt på bække. Det var isen, som for 12.000 år siden skabte idyllen. I Fr. II´s tid blev søer opstemmede m.h.p. udnyttelse af vandkraften, idet udviklingenf et industriområde startede her. Særlig geværfabrikationen blev omfattende.

Stien passerer nær Hellebæk Station en underlig bygning med skorsten i hjørnet. Det er Probérhuset, hvor man afprøvede skydevåben - nu indrettet med café. Endvidere ser man her i Bøssemagergade en masse tætliggende tidligere arbejderboliger. Man kan i nr. 25, inde i skoven, bese Hammermøllen, hvor geværløbene blev smedet.

By og fabrikker udgør et hele og ligger som i enevældens tid. Geværproduktionen blev afløst af klæde og tæppeproduktion op til vore dage.

HELSINGØR

Kringlede stier fører ruten ind og ud afHelsingør. Ved Højstrup Trinbræt ligger Teknisk Museum på kystsiden af banen. Her er tit særudstillinger og aktiviteter for børn. Det lille Øresundsakvarie ligger også lige på ruten og er tilsvarende fint for børn med "rørebassin".

I mellem disse museer kan man dvæle ved Ophelias Kilde ved stibroen og Hamlets Grav i Marienlyst parkanlæg. Marienlyst Slot er en fint bevaret klassicistisk bygning fra 1700-tallet, som sammen med slotshaven udgør en enestående helhed. Slottet er åbent som museum.

Men den største seværdighed er Kronborg, hvor Hamlet huserede, og hvor Holger Danske passer på vort land. Borgen byggedes tilforsvar af indsejlingen til Øresundaf Fr. II i 1574. Vandreruten går “lige til døren” gennem en snæverport rundt om fæstningen - en flot afslutning på Nordkyststien.

Roter din telefon