main menu
Strø Bjerge
Rundtur vandring - Længde 7 km - ruten er ikke skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Strø Bjerge er den længste, højeste og bedst bevarede åsformation på Sjælland. Den største af de langstrakte bakker er over 7 km lang, fra Kvinderup i syd til Ølsted i Nord. En sti går gennem det fredede område mellem agerjorder og græsarealer og ved banen er der en sti videre til Lyngby Skov.

Hvordan Strø Bjerge blev dannet: Strø Bjerge blev dannet for ca. 12.000 år siden. Strø Bjerge betegnes også en ås og stammer fra istiden, hvor sand og grus aflejrede sig på bunden af en gletcherflod under isen. Efter isens afsmeltning blev sand og grus liggende i aflange bunker. Bunker der i dag udgør Strø Bjerge. En del af Strø Bjerge blev fredet i 1981.Livet på Strø Bjerge: Når du går en tur ved Strø Bjerge, så er der nogle særlige arter, som du skal kigge efter: Mat Potentil som kan kendes ved gullige blomster med grønne grundblade som ofte har 7 fingre. Merian kan du kende ved, at den har små fine lilla blomster med meget tydelig duft. Tjære-nellike kan kendes på dens flotte lyslilla farve og ”klistret” på stilken. Due-skabiose kan du kende ved den fine lilla farve, som blomsten har. Dens blade folder sig ud i en halvkugle. Knoldet Mjødurts kendetegn er, at den har 6-9 blade som er hvide. Der stikker små ”følehorn” op fra midten af blomsten. Strø Bjerge skulle egentlig have ligget i Farum: Et opslag på Wikipedia giver en anderledes vinkel på historien bag Strø Bjerge: Der var engang en trold, der blev vred på Farum og derfor ville begrave Farum i jord. Jorden blev gravet op, hvor Arresø nu ligger. Imidlertid gik der hul på sækken, og Strø Bjerge blev dannet på troldens vej mod Farum.

Roter din telefon