main menu
Bakkestien i Frederiksværk
Andre ruter vandring - Længde 2 km - ruten er skiltet
Bakkestien
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Bakkestien er et stiforløb, der følger toppen af en gammel kystskrænt fra stenalderhavet, som i dag hæver sig som en bakkekam bag Frederiksværk by. Ud over den imponerende udsigt over byen og Roskilde Fjord byder en tur langs stien på varierede landskabs-, natur- og kulturoplevelser.

Bakkestien danner sammen med Fjordstien en sammenhængende sti i skovområderne lige bag Frederiksværk by. Stiforløbet fortsætter mod syd via Roskilde Fjord og Kregme til Frederikssundsvej ved Grævlingehøj. Fra Frederiksværk centrum er der flere muligheder for kortere eller længere vandreture.

I skoven bag byen findes der mange stier, der kan danne udgangspunkt for en vandretur, eller du kan blot bruge stierne til en kortere tur i skoven. Området mellem Sandskårsvej og Bjørnedalsvej er fredet og Halsnæs Kommune har i 2010 udarbejdet en plejeplan for området.

På bakkekammen lå der tidligere en række krudttårne.Bygningerne fungerede som depoter for det færdigekrudt, der blev produceret på Krudtværket i Frederiksværk. I dag kan du se små plateauer i terrænet på desteder, hvor krudttårnene har stået.

Området ved Bakkestien består både af skovbevoksedearealer og lysåbne områder med overdrevsvegetation. På arealerne findes sjældne egnskarakteristiske arter som Due-Skabiose, Svalerod og Tjærenellike.

Roter din telefon