main menu
Magleby - mellem landsby og godslandskab
Rundtur vandring - Længde 1,5 km - ruten er ikke skiltet
Kirkesti og godslandskab
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file

Længde: 1,5 km

Tid ved alm. gang: ½ -1 time.

Landskab: Landsby, marker og godslandskab.

Underlag: Græssti, trampesti og asfaltvej.

Stigninger: Forholdsvist fladt terræn.

Hunde: Hunde skal føres i snor.

Toiletter: Offentligt toilet ved Magleby Kirke, åbent alle dage.

Busstop: Busstop ved Klintholm Havnevej, Bus 667 fra Stege.

Andet: Mulighed for at købe vand ved Klintebolcher, Klintevej 495. Vandpost ved Magleby Kirke. 

Magleby Kirke

Magleby Kirke er en romansk munkestensbygning, hvor skib og tårn er fra omkring år 1200-1250. Tårnet er et tvillingetårn og er i dag under ét tag. Ifølge et sagn blev det ene tårn ramt af en stor sten slynget af en heks på Rügen i raseri over kirkens kimende klokker. Stenen fortsatte ind i Klinteskoven, hvor den har ligget lige siden.

Kirkestien og godslandskab

Stien er en gammel kirkesti, der går fra Klintholm gods til kirken, i skellet mellem godsets jord og præstegårdsjorden. Nyd udsigten over de store herregårdsmarker og den smukke lindetræsallé til Klintholm Gods. De langstrakte bakker i området har kerner af skrivekridt. Langs stien kan du om sommeren se Græsrandøje flyve mellem kærtidslerne, mens gulspurven ”tæller til syv” i krattet.    

Magleby og rytterskolen.

Nordvest for kirken ligger den gamle realskole, der ophørte, da Hjertebjergskolen blev bygget. Magleby betyder den store by. Landsbyen blev udskiftet i 1801. En tidligere rytterskole fra 1727 ligger på Klintevej 496 og har en sandstenstavle indmuret i gavlen. Bygningen har gennemgået en omfattende renovering.

 

 

Data er kvalitetssikret

 

 

Roter din telefon