main menu
Camping Sanddobberne - Høve Camping
Etape sejlads - Længde 17 km - ruten er ikke skiltet
Isætningsrampe ved Høve Skov Bådelaug. (FOTO: Anders Kromann Villadsen).
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Generelt en let tur med mulighed for at holde sig på lavt vand hele strækningen, samt begrænset anden sejlende trafik. Strækningen forløber langs en virkelig fin badestrand og der er mange gode muligheder for landgang. Flere steder er det også muligt at køre til, hvis man ønsker alternative startsteder.

Parkering / Startsted

Det bedste startsted er ca. 100 m syd for Campingpladsen, hvor parkeringsforholdende er bedre. Isætningsrampen findes ved Høve Skov bådelaug. 

Koordinater

WGS84: N 55° 50.741’, E 11° 29.177’
WGS84-decimal: 55.84569, 11.48629

 

Særlige forhold

Ved Høve Camping er kysten ret stenet og kan derfor være hård ved glasfiberkajakker. 

I Sejerøbugt dannes rimeligt store bølger ved vestenvind, hvilket kan give en udfordrende sejlads i brændingen. 

Vær varsom ved fralandsvind, da det er det åbne hav, du møder, hvis du bliver taget med af vinden.

Vær opmærksom på at der på strækningen ingen kystnære indkøbsmuligheder er, før Havnebyen, Sjællands Odde.

 

Faciliteter

Høve Camping er en ret speciel, såkaldt primitiv campingplads, kun for teltliggere. At der mangler faciliteter som el-stik på pladsen, lege-
plads osv., er netop en del af charmen. Pladsen ligger i skovbrynet, lige ud til en fin badestrand og der er bad, toilet, fælles køkken, samlingstelt og kiosk. Ved Høve Strand findes også en shelterplads, se side 25.  På strækningen er flere toiletbygninger - afmærket på kortet. Find dem også på www.odsherred.kajakkort.dk, her med gps-koordinater, søg under ”Faciliteter”.

 

Turbeskrivelse og oplevelser 

Generelt en let tur med mulighed for at holde sig på lavt vand hele strækningen, samt begrænset anden sejlende trafik. Strækningen forløber langs en virkelig fin badestrand og der er mange gode muligheder for landgang. Flere steder er det også muligt at køre til, hvis man ønsker alternative startsteder. F.eks. ved Gudmindrup, hvor der er en stor parkeringsplads for enden af Gudmindrup Strandvej, 4573 Højby. Her er der i sommerhalvåret også iskiosk og grillbar samt toilet.

Det, der gør denne tur til noget helt specielt, er udsigten ind over det flade landskab. Fuglelivet på de rolige vandspejle bag klitterne er rigt og udpeget til internationalt beskyttelsesområde. Landskabet strækker sig fra det flade land i starten af turen ved Korevlerne til åsen ved Lumsås. 

Roter din telefon