main menu
Odsherred Camping Nordstrand - Rørvig Havn
Etape sejlads - Længde 14 km - ruten er ikke skiltet
En pause på Skansehages brede sandstrand. (FOTO: Rørvig Kajakklub).
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Kystlinien er præget af den brede sandstrand langs plantagen, der blev plantet i midten af 1800 tallet for at holde på sandflugten. Videre forløber ruten forbi Korshage, hvor der findes borde og bænke samt seværdighedstavle. Rundt om pynten øjner man Hundested og på strækningen kan bølger og strøm stadig drille, men snart er du i læ bag Skansehage og skuer nu ind over Rørvig By.

Parkering / Startsted

Ved Odsherred Camping Nordstrand er det muligt at køre helt ned til strandkanten for af- og pålæsning. Tidsubegrænset parkeringsplads for enden af Nordstrandsvej.

Koordinater

WGS84: N 55° 56.483’, E 11° 39.678’

WGS 84-decimal: 55.94138, 11.66130

 

Særlige forhold

Ved svage vinde og fralandsvind er Nordkysten i Kattegat sikker at ro langs. Men ved frisk eller hård vind fra nordvestlige og nordlige retninger er Kattegat kendt for sine voldsomme bølger og brænding mod revler og strand. Efter en dag med store bølger i Kattegat kan der forekomme store efterdønninger dagen derpå.

Der er kontinuerlig færgedrift mellem Rørvig og Hundested. Vent
med at passere havnemundingen til færgen er et godt stykke ude, og bemærk at den kun ligger i havn godt 5 minutter, før den igen sejler ud. Inden passage af havnemolerne til lystbådehavnene, skal man orientere sig om ind og udgående trafik og holde en passende afstand. Vær opmærksom på refleksbølger fra molen ved pålandsvind.

Angående strømforhold, se faktaboks på kortet.

 

Faciliteter

Odsherred Camping Nordstrand ligger 1,5 km fra Nykøbing Sjællands handelsliv og der er også en købmandsbutik på selve pladsen. Kajak-
vogn kan lånes i receptionen. Opbevaring af kajak ved overnatning på pladsen kan aftales. Cykeludlejning. Godt fiskevand.

 

Turbeskrivelse og oplevelser

Kystlinien er præget af den brede sandstrand langs plantagen, der blev plantet i midten af 1800 tallet for at holde på sandflugten. Imellem stranden og plantagen opleves klitheden med en rig variation af af revling, rensdyrlav og lave blomster og græsser. Trænger du til at strække benene efter ca. 5-6 km roning, kan du gå i land ved det første, lille, sorte sommerhus lige op ad kystsikringen. Her finder du Dybesø, kun afgrænset fra havet af den smalle strandvold. Rundt om søen er anlagt en sti, en rask travetur på et par km. 

På Korshage findes borde og bænke samt seværdighedstavle. Rundt om pynten øjner man Hundested og på strækningen kan bølger og strøm stadig drille, men snart er du i læ bag Skansehage, denne sæl-
somme landtange - en såkaldt krumodde - der igennem de sidste 500 år er vokset i længde og drøjde af materialer, der er ført med strømmen fra Kattegat. Her har der langt tilbage i tiden ligget en skanse til forsvar mod fjendtlig indsejling i Isefjorden.

Roter din telefon