main menu
Præstø - Præstens Ø
Rundtur vandring - Længde 2 km - ruten er ikke skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file

Længde: 2 km.

Tid ved alm. gang: ½-1 time

Landskab: Havn, strand, eng, park og by

Underlag: Grussti, trampesti (jordsti), asfalteret sti, trapper, kantsten, brosten og træbro.

Stigninger: Varieret terræn.

Hunde: Hunde skal føres i snor.

Toiletter: Toiletbygningen på Præstø Strand

Busstop: Ved biblioteket (671, 672, 620R) og på rutebilstationen (663, 668, 669, 102A, 671, 672, 620R)

Andet: Indkøb på Svend Gønges Torv. Mange bænke og bord/bænke langs stien ved Frederiksminde og madpakkehus på Engen ved offentlig legeplads.

Springvandet ved fjorden

Springvandet fungerer i sommerperioden, hvor børn og barnlige sjæle løber gennem vandstrålerne og leger med vandet. Vandskulpturen er skabt af kunstneren Jeppe Hein og indviet i Præstø i 2007.

Præstø Havn

Havnen i Præstø blev anlagt i 1828 og er siden blevet forbedret flere gange. Før 1828 kørte hestevogne og oksekærrer ud i vandet og blev læsset fra pramme. Det første pakhus blev opført på havnen i 1842 af købmand H.C. Grønvold. Nyd stemningen på havnen og fortsæt til Præstø Strand, hvor du kan se en lille udstilling om Præstø Fjord i den sorte servicebygning.   

Frederiksminde - hotel og park

Hotel Frederiksminde ligger idyllisk kun 50 meter fra stranden og med en fantatisk udsigt over Præstø Fjord. Hotellet er smukt renoveret og ført tilbage til den originale romantiske stil fra 1890'erne. Parken er offentlig og benyttes også af hotellets gæster.

Præstø Kirke

Kirken ligger højt og kan ses fra det meste af byen. Den ældste del af Præstø Kirke er det nordre skib. Dele af den er fra 1200-tallet. Kirken tilhørte Kronen og i 1470 overdrog Kong Christian d. 1. kirken til Antonimunkene. Klostret blev nedrevet 1563. På stien ud mod vandet står en antonittermunk skåret ud i træ. Ved siden af ser du Antonitterkorset.

 

Engen og Tubæk Å

I middelalderen nåede fjorden og Tubæk Å hele vejen rundt om Præstø – heraf navnet. I dag løber åen ofte over sine breder og ud på engen, hvor der tidligere har gået kvæg. Engen er et offentligt grønt område med en legeplads og masser af flotte hængepil. To træbroer fører over åen. Se om du kan få øje på en fisk i vandet.

 

Data er kvalitetssikret

Roter din telefon