main menu
Bulbjerg - Tranum
Etape vandring - Længde 45 km - ruten er skiltet
Thorupstrand
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Tjek før du går!

Vær opmærksom på, at det på et mindre stykke mellem Klim Bjerg og Vester Thorup Klitplantage, ikke er tilladt at medbringe hunde.

 

Indkøbsmuligheder:

Der er mulighed for indkøb i Fjerritslev, der dog ligger ca. 1,5 km fra stien, i Vester Thorup 2 km fra stien, i Hjortdal 2 km fra stien og i Tranum. Der er kiosk i Slettestrand.

Nordsøstien, Strækningen Bulbjerg - Tranum, Vandring i kystens kulturhistorie

Landskabet på strækningen Bulbjerg - Tranum

På denne strækning, der er 46 km lang, bliver vandreren både ført ind i land og ud langs kysten. Landskabet veksler mellem klitplantager, der blev anlagt i slutningen af 1800-tallet for at dæmpe sandflugten, og det mere bakkede landskab ved fx Hingelbjerge og Fosdalen. Mange steder er der flotte udsigter. Flere steder kommer man igennem temmelig øde områder, det gælder især den vestlige del.

Man støder på de øer, der stak op ad Stenalderhavet som Bulbjerg, Thorup Kløv, Klim Bjerg og Svinkløv. De højeste punkter er dog ikke mere end knap 80 meter. På strækningen kommer man forbi en del fortidsminder, flest ved Hingelbjerge, men her ved stenalderkysterne vidner mange spor om den bosættelse, der var i tidlig tid.

 

Strækningen byder også på et besøg ved Nordeuropas største kystfiskerleje, Thorupstrand, hvor bådene bliver trukket op på stranden. Mod øst går stien oppe på den gamle kystskrænt Lien, der er Danmarks længste. Her er en fantastisk udsigt over Jammerbugten.

 

På strækningen mellem Bulbjerg og Thorupstrand kan vandre ad den gamle Kongevej, der var landevejen mellem Aalborg og Thisted indtil begyndelsen af 1800-tallet. Kongevejen går lidt inde i land syd for en klitplantage på kanten mellem det lidt højere terræn og de lavere enge. Man kan også vælge at gå på den gamle redningsvej helt ude ved kysten. De to ruter mødes dels ved den østlige ende af Thorup Klitplantage og dels ved Bulbjerg, så det er muligt at gå en rundtur her på ca. 17 km.

Der ud over er der vandretursfoldere med forslag til flere ture over Bulbjerg og klitplantagerne, Hingelbjerge, Svinkløv Klitplantage samt Langdal – Fosdal.

Stiens beskaffenhed:

Langt den største del af strækningen løber ad skovveje og trampede stier, så ruten er ikke for handicappede, og det kan være svært at komme frem med barnevogn. En mindre del af strækningen nord og nordvest for Fjerritslev er asfalt (ca. 5 km), så her er mulighederne flere. Til gengæld er denne strækning oplevelsesmæssigt ikke helt så interessant.

Strækningen er ikke særlig krævende, da terrænet er nogenlunde fladt, og stiens beskaffenhed er god. Nogle steder gør højdeforskellene dog, at man skal være lidt forsigtig. Der kan være højt græs på de trampede stier, og nogle steder er stien forholdsvis smal.

Roter din telefon