main menu
Løkken - Tornby Strand
Etape vandring - Længde 43 km - ruten er skiltet
Løkken Strand©Kirsten Monrad Hansen
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Denne strækning går langs en meget varieret og dramatisk kyst. Fra gammel tid gik landevejen fra syd langs stranden til Løkken, hvor det var nødvendigt at gå lidt ind i land for at komme op over klinterne. Strækningen byder på to kystbyer, Løkken og Lønstrup. Ialt ca. 43 km.

Oplevelser

De to byer har på hver sin måde har udviklet sig til feriebyer. Løkken er det travle sted, mens der i Lønstrup er et lidt roligere tempo. Begge byer byder på spændende historiske bygninger. I Lønstrup er der også et meget flot kvarter med gamle sommervillaer.Ved Løkken er det muligt at gå en rundtur op omkring det meget spændende Børglum Kloster (ca. 14 km.)Nordsøstien kommer også igennem Nr. Lyngby, der er en lille ferieby, der rykker tættere og tættere på havet, da kysterosionen herfra og nordpå er særlig voldsom. Det er en oplagt idé at tage en lille afstikker fra den afmærkede sti og se den nedlagte kirkegård, vejen og de yderste sommerhuse, der langsomt, men sikkert falder ned på stranden.Lige syd for Lønstrup ligger Mårup Kirke, der også er nedlagt, og her rykker kysten også tættere og tættere på for hvert år. Rubjerg Knude fyr byder også på dramatik. Da fyret blev bygget i 1900 lå det 200 meter inde i land, mens det nu er i overhængende fare for at styrte ned indenfor de kommende år. Fra Strandfogedgården, hvor der er indrettet et lille museum med kiosk, er det muligt at gå en lille rundtur på 2,5 km hen forbi den nedlagte kirkegård. Nord for Lønstrup flader kysten ud igen og bliver til sandstrand.Der er vandretursfoldere over Skallerup Indlandsklitter, Vandplasken m.m., Rubjerg Plantage og Tornby Klitplantage.

Stiens beskaffenhed

Langt den største del af stien går på vandrestier og grusveje. Rundturen til Børglum Kloster går for den nordlige dels vedkommende på en trampesti, mens den sydlige del følger en mindre asfaltvej. Gennem byerne er det også asfalt.

Indkøbsmuligheder

Der er indkøbsmuligheder i Løkken, Nørre Lyngby, Lønstrup og Skallerup Klit. Fra Skallerup Klit og til Hirtshals er der ingen indkøbsmuligheder.

Yderligere information

Der er turistkontor i Løkken og Lønstrup. Se endvidere folderen Strækningen Løkken - Tornby Strand. Det kan anbefales at have et kort 1:25.000 med på turen.

Author: Kirsten Monrad Hansen, 2006. Copyright: Region: Nordjylland, Vestlige Vendsyssel, Nordjylland. Published: 2006-10-18 Rutebeskrivelse/

Roter din telefon