main menu
Ertebølleruten - regional cykelrute nr. 36
Andre ruter cykling - Længde 49 km - ruten er skiltet
Ertebølleruten ved Vestergårde
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Ertebølleruten løber langs Limfjorden fra Hvalpsund i syd til Aggersund i nord. Ruten er en del af den nationale cykelrute 12: Limfjordsruten. Naturen langs ruten er utroligt smuk, og ruten er lagt så tæt på fjorden som muligt. En stor del af ruten går væk fra asfalterede veje, på markspor og langs grusveje.

På turen er der direkte udsigt til fjorden, og mulighed for at dyppe tæerne hvis du står af cyklen flere steder. 

Ruten går forbi flere fredede naturområder ved Ertebølle hoved, Trend og Løgstør. Ved Rønbjerg kan du tage en afstikker til Livø med færgen, og nyde øens helt særlige atmosfære.

Ruten er tillige rig på kulturhistorie: Den går lige forbi køkkenmøddingen ved Ertebølle - et synligt levn i landskabet fra Ertebøllekulturen. Du cykler forbi Stenaldercentret ved Ertebølle, Vitskøl Kloster og på den gamle træksti ved Frederik VII's kanal - danmarks længste gravede kanal. Du kan få mere at vide om kanalen, naturen og livet i og omkring fjorden på Limfjordsmuseet i Løgstør.

Ruten er placeret så tæt på fjorden som mulig - det betyder også at du til tider er langt udenfor alfarvej - hvor ingen biler kommer - og dermed også langt væk fra asfalterede veje. En stor del af ruten går på grusveje eller markspor, hvor der kun kører traktorer. Markvejene kan være vanskellige at cykle på, men hvis du har tålmodighed og kan leve med at skulle af cyklen til tider, byder ruten på mange oplevelser.

God fornøjelse.  

Roter din telefon