main menu
Hummingen - Ydø
Etape vandring - Længde 18 km - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Østersøstien er en del af cykelrute 38, der løber langs Lollands sydkyst og Guldborgsund fra Albuen syd for Nakskov via Rødbyhavn og Nysted til Nykøbing F. Gennem Lolland Kommune, hedder cykelstien Østersøstien, i Guldborgsund Kommune hedder den Paradisruten. Du kan gå og cykle på Østersøstien.

Stendysse ved Dannemare Enge

Fra diget kan ses resterne af et dyssekammer eller nok nærmere resterne af en jættestue. Den er lidt medtaget, men vidner om, at der også har boet mennesker ved Østersøen for cirka 4000 år siden.

Høkke Sø

Bag diget ligger det lille vådområde Høkke Sø, der er et regionalt naturområde. Her kan jævnligt opleves spændende rastende fugle og mere almindelige ynglefugle. Området er dog især kendt for, at søerne rummer bestande af løvfrø, strandtudse og grønbroget tudse.

Kappel Kirke

Kappel Kirke blev oprindelig bygget i 1463 som kapel, heraf navnet og navnet på landsbyen Kappel. Bønderne påbegyndte oprindelig byggeriet længere mod vest. Men hver nat blev byggematerialerne flyttet til den nærliggende hellige Trefoldighedskilde, hvor kapellet endte med at stå. Den hokus-pokus foruroligede sognepræsten i Vestenskov, men han fik dog aldrig kapellet revet ned. I stedet blev Kappel Kirke i 1685 sognekirke, og i 1882 blev Kappel et selvstændigt pastorat. Kilden blev dog omkring 1850 fyldt op.

Kappel Stubmølle

Kappel Mølle er en af Danmarks få bevarede stubmøller. Den er for få år siden istandsat, så den fremtræder i fin stand og er funktionsdygtig. Møllen stammer fra 1730. Kappel Mølle ligger i den lille landsby Kappel, der er et fint bevaret kulturmiljø med egen landsbykirke.

Peter Hansens Have

Peter Hansens have er en 30.000 m2 stor botanisk have, der rummer en af Nordeuropas største plantesamlinger. Fra tidligt forår til sent efterår kan der opleves et væld af forskellige sjældne blomster, urter og buske. I haven findes også en planteskole, så man kan erhverve nogle af de flotte planter.

Roter din telefon