main menu
Even Skov og Ã…dal
Rundtur vandring - Længde 4,8 km - ruten er ikke skiltet
Bålhus og legeplads i skovens østlige del
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Skoven blev plantet i 2008 med eg, bøg, lind og avnbøg. Dele er udlagt til et afgræsset overdrev. Gedebjergbakken har udsigt til Dybsø Fjord. Langs Even Ådal kan ses viber. ænder og svaner. Ådalen er om vinteren en stor sø. Områdets ældste fund er fra stenalderen. I bronzealderen blev sat Ålestokshøjene.

Even Skov

Skoven blev plantet i 2008 og er nu i god vækst. På sigt ventes eg, bøg, lind og avnbøg at blive dominerende træer. Af buske kan nævnes dunet gedeblad, rød kornel, almindelig hyld og hassel.  I området er også fundet sommerfuglen blodplet, der har stærke røde og sorte farver.

På de tørre dele vil med tiden udvikle sig et overdrev med tørbundsplanter. I den sydlige del af Even vokser bakketidslen, der er en gamle lægeplante imod pest. Den skulle i følge sagnet have reddet Karl den Stores hær mod sygdommen.

Gedebjergbakken

Fra Gedebjergbakken er der en flot udsigt ud mod Dybsø Fjord mod syd. Her vokser Cikorie - en blå kurvblomst. Dens rødder har været anvendt som kaffeerstatning. Især under 2. verdenskrig var den meget brugt. Cikoriekaffe kan dog stadigvæk købes. Cikorie blomster især i juli og august.

Even Ådal

I bunden af ådalen Even løber Evegrøften. Oprindeligt løb vandløbet ud på Ydernæs og udmundede lige vest for Susåens tidligere udløb ved Appenæs. Kanalen ind til Næstved Havn, der blev åbnet i 1938, skærer nu vandløbet over. I dag pumpes Evegrøftens vand ud i kanalen. Pumpen står stille i vinterhalvåret, hvorfor ådalen kan blive til en stor sø. 

Navnet Even er beslægtet med eve, der betegner opskyllet tang, der ligger og rådner på stranden. Tang kan ofte give mulighed næring til strandplanter. Det menes, at navnet Even oprindeligt er blevet brugt om området ved Evegrøftens udløb i Dybsø Fjord. Navnet Even er så siden kommet til at omfatte hele området. 

I området er der fundet spor fra Ertebølletiden på overgangen fra jægerstenalder til bondestenalder for 5.400 f. Kr. til 4.800 f. Kr. Der er især i form af flinteredskaber. Hele Dybsø Fjord-området er usædvanligt rigt på fund fra den tid. 

Langs ådalen er der også spor fra bronzealder og fra yngre jernalder. Derfor er den sydlige del udlagt som kulturarvsområde. Flere bopladser her ligget i området. Det gælder også øst for omfartsvejen.

Engene i ådalen

Om foråret er der i den nordlige del af ådalen en del fugleliv. Viben yngler her og kan ses markere sit territorie med sine flyveopvisninger. De usædvanligt brede vinger gør, at den let kan vende i luften. Den jager også ihærdigt krager og rovfugle væk.  

I den nordlige del er der om foråret også en sø, hvor strandskader, krikænder, gråænder, gravand og grågæs kan ses.

I vinterhalvåret er der i ådalen større flokke af svaner, der veksler mellem at søge føde på de tilstødende marker med vinterafgrøder og være på de oversvømmede enge i ådalen.

Ålestokhøjene

Aalestokhøjene omfatter to gravhøje fra bronzealderen (1100-500 f.v.t). De blev udgravet i 1874 hvor man fandt flere gravlægninger samt adskillige smågenstande i form af smykker og værktøj fra bronzealderen.

 

Roter din telefon