main menu
GÃ¥segangen - en historisk byvandring i Vordingborg
Rundtur vandring - Længde 2 km - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file

Længde: 2 km

Tid ved alm. gang: 30 minutter

Landskab: eng, havn og by.

Underlag: grussti, brosten og asfalteret sti.

Stigninger: forholdsvist fladt med enkelte skrænter.

Hunde: hunde skal føres i snor.

Toiletter: på Vordingborg Rådhus i åbningstiden samt ved havnen.

Busstop: tæt på Slotstorvet

Andet: indkøb, drikkevand og overnatning på hotel.

 

Rundturen starter på Slotstorvet og føre dig over Kirkeengen, forbi Vor Frue kirke gennem de små stier og gyder bag bygningerne og tilbage til Slotstorvet.

Gå ned mod havnen ad Færgegårdsvej og ned ad stien ved Kirkeengen.

 

Kirkeengen

Til venstre ligger Kirkeengen, som om sommeren afgræsses af ungkreaturer, og bag den ses Kirkeskoven. Både eng og skov hørte i middelalderen til Helligåndshuset, der formodentlig havde teglproduktion der, hvor Kirkeskoven ligger i dag. I 1446 pålagdes Vor Frue kirke en afgift for atbenytte den teglovn og tegllade, som Helligåndshuset ejede.

 

Vor Frue Kirke

Kirken er opført af to omgange. Ældst er koret fra 1300-tallet. Yngst er skibet, hvis byggeri kan følges i en korrespondance fra 1400-tallet. Kirken har smukke kalkmalerier. I selve koret ses Jesu fødselshistorie, i modsatte ende af kirken ses Jeppe Murer, en karikatur, som malerne har lavet i en frokostpause.

 

Margretestien

Herefter går vi tilbage, ud af porten ved kirkens tårngavl og drejer skarpt til højre for at følge den lille spadseresti, Margretestien, der løber langs den middelalderlige bygrav, Aages Grav. Bygraven er meget markant og en af kun ganske få bevarede middelalderlige bygrave i Danmark.

 

Karolinegangen

Vi følger stiforløbet på nordre side af Voldgade, nord for parkeringspladsen. Her løber stien langs skrænten ned mod et areal, der fra midten af 1300-tallet og frem til omkring år 1800 stod under vand. Da Valdemar Atterdag nemlig omkring år 1365 ombyggede borgen i Vordingborg til Danmarks største borg, opstemmede han et åløb med en 4,5m høj dæmning, der endnu i dag danner grunden for Algade på strækningen nord for kongeborgen fra Slotstorvet til Gåsetorvet.

 

Slotsbanken og Gåsetårnet

I middelalderen førte en bro fra Algade over til kongeborgen. Den er helt forsvundet i dag, men ved udgravninger i 1920’erne stødte man på resterne af borgens brotårn. Gå en tur op på ruinterrænet. Her finder du resterne af den imponerende kongeborg, historiske planter og - hvis du kommer her i tusmørket - flagermus, der flakser rundt efter insekter.

 

Data er kvalitetssikret

Roter din telefon