Sti langs Susåen

Langs østsiden af Susåen løber en afmærket trampesti. Den første del henlægger som naturskov med en blanding af bøg, eg, elm, hassel og narv. Her er også en del avnbøg, som kan kendes på stammens lyse striber, der ofte går sammen i et netværk. I skovbunden er her om foråret gul og hvid anemone, lungeurt og lærkespore. I træerne lever både spætmejse og træløber, der kan finde insekter i barken. Her er også halemejse, gærdesmutte, bogfinke og rødhals. I hulheder i træerne har stæren rede.

Et åbent overdrevsareal, der afgræsses, findes nord for skoven. Her er karakteristiske planter som kornet stenbræk, mark-frytle, eng-brandbæger, slangehoved, hvid okseøje, hare-kløver og håret høgeurt på de mere tørre dele. Af lidt mere usædvanlige planter er moskus-katost. På åens modsatte side yngler viben - og strandskaden ses også. I åen ses krikand, gråand og blishøne mens skarven kommer for at søge føde. Krikanden kan kendes på sine karakteristiske ”kryk-kryk”.

På det sidste stræk går stien på den lave del med kik over mod Humlebjerg, der er en tilplantet åsbakke. Humlebjerg går helt ned til Susåen. Humlebjerg blev tilplantet i 1941.

Susåen

Susåen er med sine 87 km Sjællands længste vandløb – og samtidig også det største målt i vandføring. Åen udspringer i Tingerup Tykke syd for Rønnede og slår herfra et mægtigt sving nord og vest på. Susåens vand løber i modsat retning af, hvad det gjorde i slutningen af sidste istid. Her skød isen frem fra sydøst og et smeltevandløb under isen dannede tunneldalen fra Tystrup Sø til Næstved. Da isen smeltede bort og ikke længere dannede en barriere, løb vandet modsat.

I 1810-12 blev det nedre Susåløb - fra Tystrup Sø til Appenæs - tilpasset pramfart. Prammene blev staget eller trukket med heste. På den vestlige side af åen har der været en pramdragersti. Åen blev omdøbt til Den Danneskjoldske Kanal opkaldt efter Christian C. S. Danneskiold-Samsøe på Næsbyholm, der stod bag det omfattende projekt. Det betød uddybning og udretning af løbet samt etablering af slusesystem ved åens møller. Helt fra skovene syd for Sorø blev brænde fragtet til Næstved og Karrebæksminde og blev her omlastet til skibe, der sejlede brænde til København. Anlægget gik ud af funktion i midten af 1800-tallet, da der kom bedre veje og senere jernbane.

Vridsløse Skov

Skoven er plantet i 2010. Af større træer er plantet bøg, eg, ask, ahorn, lind og avnbøg. Sammen giver de en meget varieret skov, når de vokser til. Nogle steder er også indblandet birk, skovfyr, fuglekirsebær og buske som hæg, hyld, tørst, kvalkved, hvidtjørn og ene.

Centralt er et stort afgræsningsområde ved at udvikle sig til overdrev og flere vandhuller er blevet etableret. Langs stierne kan findes dag-pragtstjerne, læge-oksetunge og rejnfan. Læge-oksetungen har violette blomster, hvor kurvbladene hænger sammen. De kan derfor trækkes på et græsstrå. Den blev tidligere brugt som lægeplante imod hoste og lungesygdomme.

Haren yngler i området. Ungen får kun mælk en gang i døgnet - og da kun i få minutter, så ræve og krager ikke for let finder dem. De første hareunger fødes allerede i februar/marts. En tæt pels gør, at de kan holde varmen uden deres mor.

Rådyret har også indfundet sig i skoven. På tidlige morgener i maj-juni vil råbukken kunne høres gø - næsten som lyden af en hund.

Vridsløse Kirkeruin

Kirken blev opført som stenkirke i 1100-tallet som erstatning for en trækirke. I 1560 blev Vridsløse og Ladby Sogne lagt sammen med Herlufsholm Sogn. Det skete samtidigt med, at Skovkloster blev til Herlufsholm. Kirkerne gik da gradvist ud af brug, men i 1738 var kirken helt nedbrudt. Kirkegården fortsatte dog i brug frem til 1850. I nyere tid er friluftsgudstjenester afholdt ved kirken.

Kirkegården er omkranset af hestekastanjer. Den passes i dag af graveren fra Herlufsholm Kirke. På pladsen vokser guldstjerne, vorterod, marts-viol, kost-fuglemælk, rød tandbæger og svaleurt. Flere af arterne er gamle lægeplanter.

Vridsløse Landsby

Landsbyen kan at dømme fra endelsen "-løse" i navnet spores tilbage til yngre jernalder 300-400 år e.Kr. Løse betyder ager eller græsgang. Vrids kan betyde krog eller krumning i terrænet. Det kan muligvis henføres til drejningen af Susåen ved Ganges Bro, selvom det er et stykke væk. Flere store gårde er samlet i landsbyen.

Fuglesøer nord for Vridsløse

Søerne er retableret efter at området har været drænet i en årrække. Et rigt fugleliv har hurtigt indfundet sig. Her ses gråstrubet lappedykker, troldand og hvinand på vandet. På de tilstødende enge hævder 4-5 par viber deres territorier og et par strandskader yngler muligvis. Grågæs græsser op til søerne. I sensommeren er der langs søens mudderflade rastende vadefugle som svaleklirer, tinksmed, mudderklire og hvid klire.

Stenskovstien

Hvor stien møder skoven er der flere overdrevsplanter. Der kan nævnes farve-gåseurt, cikorie, liden klokke, prikbladet perikon og eng-brandbæger. Stien langs skoven løber i et bakket forløb med fine kik over markerne. I Stenskoven kan den nærmeste skovvej mod vest benyttes som adgang til P-plads og Ringstedgade.

Bemærk: Stien langs Susåen og stien fra Vridsløse til Stenskoven er skiltede som trampestier af Næstved Kommune.