Næstved Station og Præstøbanen

Stationen er fra 1870. Turen går ind over en såkaldt cykelbro, hvor du både kan gå og cykle. Langs det østlige jernbaneterræn vokser peberrod. Rødderne på den vilde peberrod kan bruges som krydderi. Her er også den lyserøde sæbeurt i en tæt bestand. Det er rødderne, der er interessante. De indeholder et basisk stof, der i tidligere tider blev brugt til tøjvask.

Turen forsætter ad en sti langs den nedlagte jernbane imellem Næstved og Præstø. Her var jernbane imellem 1900 og 1961. Nærmeste stop fra Næstved var ved Rønnebæksholm Langs stien vokser sine steder vilde hindbær, hassel, brombær – og brombærs lidt oversete slægtning korbær, der alle kan spises Her kan også ses vilde blomster som alm. knopurt og alm. kællingetand, cikorie og pastinak. Cikories rødder bruges til kaffeerstatning eller kornkaffe. Den vilde pastinak har dog ikke spiselige rødder. 

Åsen (østlig del)

Åsen eller Gallemarken er en del af Mogenstrup Ås, der strækker sig fra Mogenstrup til nord for Næstved. Mogenstrup Ås blev skabt for ca. 15.000 år siden, da den sidste istids bræ langsomt trak sig tilbage mod øst. Under den kæmpe isflage, som dækkede det meste af Sjælland, Øresund, Sverige og Østersøen, strømmede en voldsom smeltevandsflod mod nordvest. Med smeltevandet skyllede sten, grus og sand, som aflejredes efterhånden som vandstrømmens hastighed aftog.

Først aflejredes de tungeste sten, senere grus og til sidst det fineste sand. Åsen blev altså til som en aflejring i isen og står nu tilbage som en afstøbning af den tidligere smeltevandskanal i isen. Da isen havde trukket sig helt tilbage lå denne, op til 53 m høje, ås fra Mogenstrup til nord for Næstved. Mogenstrup Ås er Sjællands største ås. Siden bosatte mennesker sig i området mellem Åsen og Susåen, og efterhånden opstod byen Næstved. Først efter 1870 begyndte Næstved købstad at vokse gennem og udenfor denne kæmpe naturskabte sandvold kaldet Sandbjerget.

Åsen blev gennemskåret af Ringvejen i 1930’erne, og deles da i en østlig og vestlig del. På den østlige side vokser mange forskellige blomster. Den blå slangehoved, der har fået navnet fra sit tvedelte støvfang. Merian, der er den vilde oregano, og som tiltrækker mange sommerfugle. Her er også den lyserøde krat-fladbælg, der i haveformen hedder Lathyrus. Blåhat, der i virkeligheden er lilla, alm. katost, hvis brune frø kan ligne små oste. Den blå læge-oksetunge, hvis blosterblade hænger sammen og kan trækkes på et strå. Den hvidblomstrede kortstråle, der er en ret ny art i Danmark, lyser også op. Her kan også ses den småbladede elm med sin kork-beklædte stamme og mange rodskud.

Rønnebæk Å

Åen er blevet genslynget, grus og store sten er flere steder lagt ud i åen. Åen var også tidligere rørlagt på delstrækninger, men blev i midten af 1990'erne åbnet og blotlagt. Havørreden vandrer igen op i åen og gyder. Åen løber ud ved Appenæs. Ved Rønnebæksholm har der været flere søer og vandmøller.

Rønnebæk Å blev senest i 1513 opstemmet ved en dæmning nord for Rønnebæksholm. Herved skabte man Holme Sø omkring den tidligste udgave af Rønnebæksholm. På norddæmningen byggede man to vandmøller, hvoraf den ene blev indrettet til oliemølle (formodentlig hørolie), den anden til krudtmølle. Fra norddæmningen fandt bækken vej vest om Rønnebæksholm. I dag løber åen frit.

Rønnebæk Å udgør et langt grønt bånd igennem Næstved. Åen er meget skygget af træer som rød-el, eg og ahorn. På en strækning kan man stadigvæk se ud over markerne mod syd. Her vokser den lådne dueurt med sine lyserøde blomster, oggærdesnerlen lyser op med sine hvide tragte. Den lysegrønne pindsvineknop vokser i vandløbet.

Rønnebæk Fælled (vest)

Fælleden er en blanding af enge og skov. Den plantede skov har en stor variation af løvtræer og buske. Af større træer er plantet bøg, ahorn, rød-el og kirsebær. Men her også plantet hassel og andre buske. Midt i området findes lunden Rådmandsvænge, hvor der under de store bøge vokser hvid anemone, hulrodet lærkespore og stikkelsbær. Stikkelsbær forekommer ligesom ribs og solbær vildt i den danske natur.

Her er også gravet ynglehuller til klokkefrø og løvfrø, som er udsat. Udsætningen gør, at arterne lettere kan overleve i den danske natur. Klokkefrøen kan høres kvække fra vandhuller som lyden af fjerne klokker. Det er især på dage med solskin. Løvfrøen siger sit "rææk - rææk - ræææk" siddende på blade på træer og buske. Med sin grønne farve er den svær at få øje på.

Appenæs

Ved Appenæs slutter Susåen sit 87 km lange løb i det midt- og sydsjællandske område. Før der blev gravet kanal ind til Næstved i 1935, foregik al sejlads til og fra købstaden Næstved gennem dette farvand fortrinsvis med pramme og fladbundede skibe.

Landsbyen Appenæs kendes fra 1205 og har hørt til Skovkloster/Herlufsholm. Landsbyen har dels levet af landbrug med 10 bondegårde, dels af fiskeri fra Susåen og Karrebæk Fjord. Fiskeriet varede op til 1965 og nogle af de gamle garnhuse kan stadig ses. Endvidere findes endnu gamle tjæreovne, hvor fiskerne kogte deres bomuldsgarn.

Ved Appenæs ligger det fredede område ved Kobberbækken (alternativt navn til Rønnebæk Å). Fredningen giver mulighed for at se, hvordan den ubebyggede del af Appenæs ned mod Susåen så ud, og det er muligt at komme helt ned til den gamle bred af Susåen. Fredningen er fra 1964 før byudviklingen tog rigtig fart.