main menu
Vandretur i Heide Overdrev og Ravnsholte Skov
Rundtur vandring - Længde 8 km - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Vandretur gennem den nordlige del af Bidstrupskovene. Bidstrup Skovene er den statsejede del af det store midtsjællandske skovkompleks. Skovene består af en afvekslende blanding af løv og nål. I det bakkede terræn er der utallige små lavninger og søer, og området gennemskæres af fine bække. De store skovstrækninger giver levesteder til bl.a. grævling, skovmår og egern. Her findes også hasselmusen, der i lysninger laver reder af græs oppe i vegetationen.

Avnstrup modtagecenter.

Københavns Kommune åbnede den 9. april 1940 et stort tuberkulosesanatorium i Bidstrup Skovene. De brystsyge skulle ud i den friske luft i smukke, rolige omgivelser. Sanatoriet blev i 1963 omdannet til en plejeafdeling under Skt. Hans Hospital. Dansk Røde Kors har benyttet bygningerne siden 1992 til modtagecenter for flygtninge. Fiskeri er tilladt i søerne vest for Avnstrup modtagecenter.

Bøgeskoven.

Bøgen er ubetinget den vigtigste træart i Bidstrup Skovene, og dækker omkring 40% af skovarealet. Bøgetræ har mange anvendelser f.eks. til møbler og gulve. Desuden har bøgeveddet en høj brændværdi, og er fortrinligt brænde.

Flere steder langs Nordre Sanatorievej er bøgeskoven under foryngelse. Ved en let harvning er de gamle bøgetræers frugter – bog – bragt til spiring i skovbunden. De små bøgetræer er således afkom af de gamle træer. På denne enkle måde er der frembragt nye bøgebevoksninger, som langsomt vil afløse de gamle bøge. Foruden bøg ses også opvækst af ær

Skovgræsning.

Tidligere var det almindeligt, at landsbyens dyr græssede i skovene. Selvom der var regler for skovgræsning blev resultatet, at skovene flere steder forsvandt, og blev afløst af vidtstrakte overdrev og heder. Et smukt overdrev ses ved Særløse Overdrev.

Omkring år 1800 blev det besluttet, at skovene skulle have fred for husdyrene. Der blev bygget sten- og jorddiger i kanten af skovene for at hegne husdyrene ude. Desuden blev overdrev og heder tilplantet. Disse forhold resulterede i de skarpe skel mellem mark og skov, som ses overalt i det danske landskab i dag.

Avnsø.

Mange af skovens søer, moser og lavninger er opstået ved, at store isklumper under sidste istid blev begravet og først smeltede lang tid senere. Sådanne lavninger kaldes dødishuller. Avnsø er et eksempel på et stort dødishul. Det er en særdeles ren sø med en dybde på op til 6-8 m. Om sommeren benyttes søen til badning.

Roter din telefon