main menu
Rundt om Hulemosesøen
Andre ruter vandring - Længde 1-2 km - ruten er ikke skiltet
Udsigt fra fiskebroen
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file

Længde: 3,5 km

Tid ved alm. gang: 30-1 time

Landskab: Sø, park, skov og marker

Underlag: Grussti, græssti, asfaltsti og træbroer

Stigninger: Jævnt terræn.

Hunde: Hunde skal føres i snor.

Toiletter: Adgang til toilet ved Hallerne ved Vintersbølle Skole.

Andet: Busstop tæt på søen, gode bænkemuligheder rundt om søen, fiskeri tilladt med fisketegn.

 

Lyt til fuglene

Hulemose Søen ligger 40 meter over havet. Den var tidligere en naturlig møllesø for Hulemosemølle. Vandfugle og småfugle findes i og omkring søen. Om vinteren samles ænder, bl.a. troldænder og blishøns, om sommeren ses fiskehejren stående i vandkanten. I de levende hegn rundt om søen og i tagrørene findes et væld af småfugle, bl.a. gærdesmutte, gransanger, solsort og musvit.

Livet i søen

Søen er et godt sted at fiske eller bare sidde stille på en bænk og nyde roen. Vandet rummer masser af dyreliv, så medbring det lille fiskenet og se efter smådyr og fisk. Husk at købe fiskekort, hvis du vil fiske i søen. Alle lystfiskere mellem 18 og 65 år skal have et gyldigt fisketegn for at kunne fiske i danske fiskevande. Børn under 18 og pensionister må fiske uden det statslige fisketegn.

Fladbækken

I den sydlige ende af Hulemosesøen ses Fladbækken med dens små slyngninger. Et vandløbsprojekt er gennemført i 2012, hvor Fladbækken er ledt udenom søen og under vejen i et nyt forløb vest for Hasselitten SFO. Herved bevares en god vandkvalitet i vandløbet og gode forhold for fisk, smådyr og planter. Spærringer er fjernet, så havørreden nu kan vandre længere op i vandløbet og gyde.

Regnvandssøer

Fra Vintersbølle Skovvej drejes til højre ad en græssti med udsigt til to store regnvandssøer. Søerne er etableret i sommeren 2012 og fungerer som reservoir til opsamling af regnvand i tilfælde af store nedbørshændelser. Søerne vil samtidig være til stor gavn for naturen og specielt for padderne. Med tiden vil måske løvfrøen vandre ind i området.

Data er kvalitetssikret

Roter din telefon