main menu
Kulhuse - Jægerspris
Etape vandring - Længde 13 km - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Tjek før du går!

Fra Kulhuse til Jægerspris er der 13 km. Turen går fra spidsen af Hornsherred langs Isefjord og til Jægerspris. Undervejs passeres skov, strandenge, kystskrænter, sommerhusområder og dyrkede marker.

Der er pt. ingen overnatningsplads ved Jægerspris

Fjordstien er en natursti langs Roskilde Fjord og Isefjorden. Den er til cyklister og vandrere, og i hele sin længde er den 275 kilometer lang. Fjordnærhed og trafiksikkerhed er nøgleordene for Fjordstien. Den bringer dig tæt på kysten, hvor du kan se vandet, nyde duften og mærke brisen fra fjorden. Stien følger eksisterende gamle vejforløb, mark og skovveje, men flere steder er der nyanlagte strækninger.

Kongens Bro

Christian d. IV byggede i 1635 ved havnen i Kulhuse ”Kongens Bro”. Broen var udskibningssted for tømmer og trækul, som blev brugt til kongens produktion af krudt og kanoner. Kulsvidningen foregik i skoven, og i Kulhuse blev kullet opbevaret inden det blev udskibet, hvilket har givet navn til byen.

Skansen

Englænderskansen øst for havnen er anlagt i 1808, efter at englænderne havde bombarderet København og sænket flåden. For at sikre, at englænderne ikke fik fri adgang til at hærge, blev der anlagt en hel række skanser langs kysterne.

Skovens Kirke

Den første kirke blev opført i 1897 af Jægerspris Stiftelsens arkitekt, Martin Borch. Indvendigt blev kirken dekoreret af kunstneren Joakim Skovgård.

Jægerspris Slot

Jægerspris’ ældste navn Abrumstorp kommer af det bibelske mandsnavn Abraham, som fortæller at slottet og byen har sin oprindelse efter at kristendommen var kommet til landet. Endelsen torp betyder en ryddet plads, altså måske ”Abrahams Plads”.

Roter din telefon