main menu
Frederiksværk - Frederikssund
Etape vandring - Længde 20 km - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Tjek før du går!

Fra Frederiksværk til Frederikssund er der 20 km. Vandrere følger Bakkegårdstien igennem Frederiksværk ad smalle stier langs Arresøkanal, skovstier, høje skrænter med sine stejle trapper. Udenfor byen følges strandkanten på en lang strækning.

Fjordstien er en natursti langs Roskilde Fjord og Isefjorden. Den er til cyklister og vandrere, og i hele sin længde er den 275 kilometer lang. Fjordnærhed og trafiksikkerhed er nøgleordene for Fjordstien. Den bringer dig tæt på kysten, hvor du kan se vandet, nyde duften og mærke brisen fra fjorden. Stien følger eksisterende gamle vejforløb, mark og skovveje, men flere steder er der nyanlagte strækninger.

Frederiksværk

Omkring år 1700 lå den 2 km brede landtange mellem Roskilde Fjord og Arresø, som et øde og ubeboet overdrev. Den store sandflugt der hærgede Kattegatkysten lukkede for Arresøens nordlige udløb i løbet af 1600 tallet. For at kunne udnytte vandkraften fik Frederik IV i årene 1717-19 gravet en kanal fra Arresø til Roskilde Fjord ved Frederiksværk.

Strandbakkerne

Højdeområdet syd for Frederiksværk er dannet som randmoræne ved istidens israndslinier. Bakkestien følger toppen af den tidligere kystskrænt, herfra er der en særlig flot udsigt over Frederiksværk by og Roskilde Fjord. Bronzealderhøjene Maglehøj er placeret på højderyggens højeste punkt.

Kregme Kirke

Ved Kregme Kirke fra år 1100 er der fundet spor af bebyggelser helt tilbage fra Jernalderen. Kregme Kirke ligger smukt på en lille, stejl banke mellem Roskilde fjord og Arresø. Den ældste del af kirken er over 800 år gammel. Som byggemateriale brugte man kampesten. Det var i den romanske tid. Derefter byggedes der videre i den gotiske periode med røde teglsten.

Ved Ølsted Nordstrand går en sti op til bronzealderhøjen ved Rakenhøj. To områder er blevet fredet for at sikre udsigten over Roskilde Fjord; 23 ha omkring Bakkestien ved Hvide Klint og 25 ha nord for Grævlingehøj.

Havelse Å og Havelse Mølle

Ved Havelse Å strakte stenalderhavet en fjordarm flere kilometer ind i landet. Bakkeskrænterne ved Højbjerg viser den gamle kystlinie. I dag ligger den tidligere fjordbund som engarealer og udbredte strandengsarealer.

Græse Ådal og Græse Mølle

På højdedraget Skovbakken ligger fortidsmindet Danshøj. Ved Græse Ådal, langs den tidligere fjord, ligger en bosættelse fra Bondestenalderen med flere stendysser, bl. a. en af landets længste jættestuer uden dæksten.

Frederikssund

Frederikssund er opstået på landsbyen Udesundbys overdrev ved Roskilde Fjords smalleste sted, hvor der siden middelalderen har været færgeforbindelsen mellem Hornsherred og Nordsjælland.

Kronprins Frederiks Bro

Frederikssund er opstået på landsbyen Udesundbys overdrev ved Roskilde Fjords smalleste sted, hvor der siden middelalderen har været færgeforbindelsen mellem Hornsherred og Nordsjælland. Færgeforbindelsen blev på dette tidspunkt opretholdt af en pram, der blev trukket frem og tilbage med et tov.

Frederikssund vikingeboplads og Vikingespillet

Det inddæmmede strandengsareal Bløden er en tørlagt del af Roskilde Fjord. På den tidligere halvø Kalvø blev der i 1896 anlagt et lystanlæg med park og pavillon. Her findes en friluftscene, der siden 1952 har været hjemsted for vikingespillene, og Frederikssund kommune har rekonstrueret en vikingeboplads.

Roter din telefon