main menu
Cykelrute fra Vesterø - 36 km
Rundtur cykling - Længde 36 km - ruten er ikke skiltet
Nyd smuk udsigt og fine planter ved Holtemmen
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
En dejlig cykelrute, hvor du kan opleve det meste af den vestlige del af Læsø. Smuk natur i plantage, hede og på sandstrand og strandeng, udstillinger ved Skovhytten, Museumsgården og Saltsyderiet, Byrum og Vesterø Kirke, samt landbruglandskabet især i Sydvesten.

Afsæt god tid til alle de oplevelser du kan få på denne rute! Efter at have cyklet langs de dybe grøfter ved Plantagevej cykler du op til Holtemmens unikke natur (gå eventuelt en tur her), cykel ad Rauns Brandlinie forbi Læsøstenen, til venstre mod sandstrand og klithede ved Storedal, atter mod syd til udstillinger og sundhedsbanen ved Skovhytten, ad Storedalsvej til løvskoven Lunden, ad hyggelige småveje til Museumsgården med det smukke tangtag, videre mod vest til Byrum by og evt. et smut ind til den fine kirke, helt mod syd til Saltsyderiet og Rønnerne, ad småveje i landbrugsområdet Sydvesten til den smukke Vesterø Kirke, og tilbage ad Strandvejen. Du vil desuden passere mange fine kunsthåndværkere, kunstnere, aktiviteter og butikker, som man kan finde ved at klikke på Service - og nær ruten.

Ønsker du ikke at cykle ad grusveje, skal du  blot undlade at cykle op ad Holtemmenvej. Cykl istedet til enden af asfaltvejen og drej til venstre ad Storedalsvej og tilbage samme vej.

Roter din telefon