main menu
Familietur - Jungshoved Kirke og Slotsbanken
Andre ruter vandring - Længde 1-2 km - ruten er ikke skiltet
Slotsbanken set fra havnen
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Hvis vi lukker øjnene her ved Jungshoved borganlæg, kan vi næsten høre prustende heste og klirrende rustninger fra riddere som lige nu passerer vindebroen på vej ud af borgen. En krage larmer voldsomt op i et træ, og i det samme sætter kirkeklokkerne ind. Hvad er der på færde?

Stedet emmer af historie

Ja, området omkring Jungshoved Borg er et landskab som rigtig kan sætte fantasien i sving. Og det gælder både for børn og voksne. Stedet emmer af historie – og historier som gerne vil fortælles. Med blikket kan I følge Jungshoved Nor langt ind i landet og tydeligt få en fornemmelse af hvordan noret tidligere har strakt sig endnu længere ind og næsten afskåret Jungshoved som en ø, hvad landsbynavne som Øen Smidstrup og Øen Skovhuse da også vidner om.

 

Sejlspærringer

Ude i noret var der tidligere hamret spidse pæle ned i havbunden i et bestemt mønster man skulle kende for at kunne sejle ind til kysten. De ældste er mere end 1500 år gamle. Jo stedet var godt bevogtet.

 

Borgen

Jungshoved Borg blev bygget i middelalderen, den bliver nævnt første gang i 1231, men den kan sagtens have været bygget i 1100-tallet. Og er så blevet ombygget flere gange, men blev desværre revet ned i slutningen af 1600-talllet.

 

Middelalderen og i dag

Der er stadig meget at kigge på hvis I er interesseret i middelalderen. Dels det fine voldsted, hvor man sagtens kan forestille sig hvordan borgen har set ud, eventuelt med hjælp fra de plancher som er opstillet på stedet. Dels fordi I stadig kan finde nogle af middelalderens lægeplanter på voldstedet.

 

Jungshoved Kirke

Også  kirken er bygget i middelalderen, så den er måske det helt rigtige sted at begynde hvis I fra en start vil i den rigtige middelalderstemning. Inde i kirken kan I finde et kalkmaleri som forestiller en dødedans hvor satan rigtig har fat i menneskehænder. Typisk middelalderforestilling. Læg mærke til klædedragterne. Det var fine folk som kom i kirken – nok nogen som boede oppe på borgen. Med de billeder oppe i hovedet er det rimelig nemt at gå en tur i området og forestille sig hvordan livet har udfoldet sig i middelalderen. Prøv. Hvad har man lavet af? Hvordan har man tilberedt maden? Og hvad med børnene, gik de i skole? Hvornår begyndte de at arbejde?

 

Gøngehøvdingen

Og så er Jungshoved Borg er et af de steder Gøngehøvdingen holdt til. Det var her han samlede sine mænd, sår de skulle i krig med svenskerne som havde besat Danmark (1658 – 1660). Og når I nu er på disse kanter, skal I unde jer selv et besøg i Stavreby Havn. Det er en helt speciel oplevelse.

 

Data er kvalitetssikret

Roter din telefon