main menu
Etape vandring - Længde 13 km - ruten er ikke skiltet
En smuk og varieret dagstur langs kysten
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
En skøn endagstur langs en af landets smukkeste og mest forskelligartede kyster. Afsæt gerne 6 timer, så I kan opleve en eller flere af Naturstyrelsens gratis udstillinger eller fordybe Jer i et specielt dejligt naturområde. Tag feks bussen fra Østerby til Vesterø, så I har Jeres transportmiddel når I er færdige.

Ruten er ikke afmærket med skilte - de fleste steder skal man blot følge kysten. Underlaget skifter derfor efter kysttypen – skiftende mellem sand- og stenstrande samt et kortere stykke med strandeng og rørsump, hvor man vandrer længere inde i land. Det er især en rute for de seje!Vi anbefaler at I sætter Jeres bil, cykler eller båd i én af havnebyerne, tager bussen til den anden og vandrer tilbage! Bussen afgår bla fra havnepladsen. Vi har her valgt at lade vandreturen starte i Vesterø Havn, men det modsatte er naturligvis muligt. Tag feks. bus fra Servicecenteret i Østerby (foto) til havnepladsen i Vesterø Havn. Har I ikke før set Vesterø Havn kan I f.eks. starte turen med her at kigge på: 1)Vesterø Havn, 2) Servicecenteret, 3) Læsø Kur og 4) Søfarts- og Fiskerimuseet.passér et rødt redskabshus. Gå ad stranden – I skal muligvis hoppe over mindre udløb.Nær Rønnerrevet beskyttes kysten, så der vokser tagrør ned til havet. Gå da lidt ind i land gennem rørsumpen ad en trampesti til et mindre strandengsområde. Gå ad stien langs hegnet, drej mod kysten, når et hegn tvinger stien mod venstre. Der er en pæl med en blå pil. Følg den lille sti over klitterne og gå ad stranden til Storedal, nær et vandudløb. Gå evt. ad Storedalsvej mod syd til Skovhytten. Gå atter til Storedal eller over klitheden til redningshuset i Lilledal. Gå herfra ned til stranden ad grusvejen til en stenstrand. Nær Horneks Odde er der ofte store bræmmer med ilandskyllet tang – gå så op på stien langs heden. Gå ad sti mod stranden efter den østligste hummerhytte. Er der meget tang, skal I søge længere mod øst. Gå ad sandstranden og læg mærke til når I kan se både Vesterø og Østerby Havn. Fortsæt ad sandstranden, som midt på bliver til stenstrand. ?

Roter din telefon