main menu
Højby Huse - Gadstrup
Etape vandring - Længde 9 km - ruten er skiltet
Ramsømagle Sø. Foto: Tim krat
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Tjek før du går!

Der mangler pt. overnatningsplads ved Gadstrup

Gudernes stræde er blevet til gennem samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening i Lejre, Roskilde, Solrød og Greve, De historiske foreninger i Bramsnæs, Hvalsø og Lejre, samt Lejre Kommune, Roskilde Kommune, Solrød Kommune og Greve Kommune.

Projektet er støttet økonomisk med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet, Lokale Grønne Partnerskaber og Danmarks Naturfredningsforening.

Færdselsregler

Man skal vise hensyn over for dyre- og planteliv og over for de mennesker der bor langs ruten. Bemærk at der visse steder på ruten er indskærpede færdselsregler. Disse er markeret på pælene.

Gudernes stræde er en ca. 64 km lang vandrerute gennem natur- og kulturhistoriske landskaber fra Vellerup Vig til Mosede Fort. Flere steder er der gode muligheder for små afstikkere og rundture. Langs hele ruten er der opsat vejviserpæle og omkring 80 fortællepæle med korte tekster der refererer til såvel det særegne i naturen som kulturen og lokalhistorien.

Ramsødalen er et EF- fuglebeskyttelsesområde og dermed en del af Natura 2000, et netværk af naturområder i hele Europa. Disse naturområder overvåges for deres særlige betydning som levested for forskellige dyr og planter.

Ca. 300 ha af Ramsødalen er fredet. Formålet med fredningen er at bevare og forbedre de landskabelige værdier f.eks. ved naturpleje og dermed forbedre området som levested for et varieret dyre- og planteliv. Fredningen skal desuden sikre offentlig adgang i et omfang, det er foreneligt med hensynet til naturen.

Genskabelsen af Ramsøen

Lige øst for Brordrupvej findes den nye Ramsø. Ramsøen blev afvandet ved dræning i 1804, fordi gårdene, som området tilhørte, ønskede at bruge arealet til dyrkning.

I forbindelse med fredningen af Ramsødalen blev arealet i 1996 købt af Miljøministeriet. Som et led i genoprettelsen af naturområdet i Ramsødalen kunne Ramsøen nu genskabes og forholdene for fuglelivet forbedres.

En pumpe, som i mange år havde holdt vandet borte fra området blev standset, og søen genopstod. Søen indgår i EF-fuglebeskyttelsesområdet.

Før 1804 var der vand fra Gadstrup til Brordrupvej, så Ramsømagle Sø og Ramsøen var en samlet vandflade. Der var bådfart mellem Brordrup og Gadstrup.

Ramsødalens paddebestand, som består af skrubtudse, butsnudet frø og spidssnudet frø har været i fremgang i de senere år. Medvirkende hertil er formentlig, at der nu er mere vand i Ramsødalen generelt med genskabelsen af Ramsøen, og at den før så intensive landbrugsdrift i området er begrænset.

Ved fredningen blev det bestemt, at arealer inden for en nærmere fastsat grænse omkring dalen ikke må opdyrkes, sprøjtes eller gødskes, men skal ligge hen som naturområder, dog med græsning eller høslet.

Oldtid i Ramsødalen

Mennesker har boet i Ramsødalen helt fra jægerstenalder. En boplads fra en gruppe mennesker af maglemosekulturen (7400- 6000 f. kr.) har ligget i Gøderup Mose. Hvordan landskabet så ud dengang kan vi ikke vide med sikkerhed, men frodighed, rigdom på vildt og på fiskemuligheder, ferskvand og adgang til kysten langs vandløb havde stor betydning for jægerfolk.

Også i bondestenalder og i resten af oldtiden boede folk og drev landbrug langs ådalen. Der er fundet spor af stenalder- og jernalderbeboelser flere steder.

Ved Ramsø Gårde huserede folk i bondestenalder. Det viser 4 uslebne tyndnakkede flintøkser fundet i 1936. De 2 blev solgt af den karl, som fandt dem, de andre beholdt gårdejeren hos sig.

Ved udgravninger lige vest for Gadstrup fandtes i 2003 sporene efter et hus fra overgangen mellem yngre romersk jernalder/ældre germansk jernalder. Stolpehuller, gruber og grøfter tyder på mere bebyggelse i området.

Landsbyerne

Landsbyerne i området er alle kendte fra middelalderen. Gadstrup og Kirke Syv har sognekirker. Brordrup, Ramsømagle og Ramsølille hører til Gadstrup Sogn. Til Syv sogn hører Viby, Kirke Syv og Øster Syv på hver sin side af jernbanen.

Enge og moser i Ramsødalen har gennem århundreder hørt til gårdene i disse landsbyer og er blevet brugt til græsning for husdyr, til høhøst og i krisetider til tørvegravning. Mange eng- og moselodder hører fortsat til gårdene.

Mønter og metalgenstande fra middelalder er fundet ved Kirke Syv, blandt andet et forgyldt rembeslag af kobber og en lille bronzefibula (smykke).

 

Roter din telefon